Vinterferie

Semihelligt øjeblik. Jeg sidder i køkkenet. I en solstråle. Som varmer så meget, at jeg kan lukke øjnene og lade som om det er sommer. Heldigvis kan jeg skrive blindskrift med fire fingre, så jeg rapporterer simpelthen inde fra solstrålen lige nu. Mmmmm. Starter nedtælling til lærker og sætter vand over til anemoner.

Overskriften er også noget, vi bare lader som om, for i virkeligheden er det kun ham med det lange hår, der har holdt vinterferie hele ugen. Vi andre har lukket øjnene og ladet som om, når vi kunne se vores snit. Så foruden at undervise studerende i blogmediets mysterier, har jeg både nået at se nogle af mine yndlingsmennesker, at blive snittet i af en tandlæge, at holde fri sammen med Lulle & Lømmel og at nørkle med ting, jeg ikke lige havde set komme. Er fx virkelig ved at blive sådan en der hækler ting. Frivilligt.

Fredag var jeg med Lulle og farmor på Aros. Hvis nogen i den anledning forestiller sig noget som helst stilfærdigt, så prøv igen. Det viste sig nemlig, at Aros+fredag+vinterferie=pænt action packed kunstmuseum. Lad mig bare sige, at vi ikke var de eneste, der havde fået den idé at tage et barn med. Foruden de sædvanlige damer med grå pagefrisure, Angulusfodtøj, meget store sølvsmykker og meget nemlig-agtig attitude, som åbenbart altid cirkulerer på kunstmuseer, var der cirka totusind børn med tilhørende voksne, som fotograferede i vildskab. Det kunne man sige mange ironiske ting om. Hvis ikke man faktisk ikke var et hak bedre selv:

Aros og børn er en fin kombination. Og det allerbedste, når man er sammen med et barn – i hvert fald i Lullealderen – er ikke Olafur Eliassons regnbuepanorama på taget, men ét af de ni rum i kælderen. Det der hedder Daggrys-timer i Naboens Hus. Af Pipilotti Rist. Der er billeder af det her, men det skal opleves. Jeg er vild med det, og det var Lulle også. Vi tilbragte flere døgn der (heldigvis har værket sin egen tidsregning, så et døgn varer kun otte minutter).

Jeg er også vild med, at man kan køre ud i Bazar Vest og købe den fineste (og mest knitrende syntetiske) prinsessekjole for en slik. Og en paryk der er omtrent lige så lang som barnet. Jeg satser lidt på at hendes prinsesseperiode peaker nu, og at vi kommer hurtigere ud på den anden side, hvis hun får lov til at give den gas.

Læste lige forleden – har som sædvanlig glemt hvor – en eller andens betragtning om, at købekostumer og hjemmelavede fastelavnskreationer har byttet status. At hvor det for 20-30 år siden mest var yuppiebørn, der førte sig frem i købte fjer, har det i dag højeste status at hælde sit barn i hjemmelavede dragter, mens de formstøbte polyesterløsninger er sådan lidt white trash i det.

Helt ærligt, så mangler jeg den del af ligningen, hvor jeg får mit barn til at foretrække agerhøne i hjemmevalket uld frem for strutskørt med glimmer. For ikke at tale om den del, hvor jeg vælger at bruge fire dage og fem-sekshundrede kroner på at sy pailletter og tyl sammen til noget, som jeg kan købe til langt under det halve. På fem minutter.

Noget af den tid jeg ikke brugte på at sidde ved symaskinen og råbe af min familie, brugte vi så i Bazar Vest. På at prutte om prisen på den meget store paryk, spise is, købe te med kardemomme og kigge på bling og kitch og hele kalve uden hoveder, snabelsko og silkestoffer og hvad der ellers findes i virvaret. Og på den måde kom vi alligevel et hurtigt smut til Langtbortistan i vinterferien. Og det var godt.


Kommentarer

Vinterferie — 4 kommentarer

  1. Jeg synes også lige der mangler det totalt usammenlignelige mellem færdigkøbte polyesterdragter fra den nærmeste (og mangedoblede) legekøjskæde, og så dragter fra langt mere spændende butikker, der endda tillader prutten om prisen. For det sidste er i mine øjne så tilpas eksotisk at det næsten må ligge på højde de hjemmekreerede 🙂

  2. Man skal åbenbart bare igennem den prinsesse-lyserød-bling-bling-alder, når man er født med to X-kromosomer.
    Parykken ser helt grotesk stor ud på den lille pige … rigtig godt og sjovt billede 🙂

  3. @Pernille: Hvis man først én gang har været på opdagelse i Bazaren, altså ud over grøntsagsmarkedet, så ved man hvor man skal lede, hvis man lige står og mangler noget bling.
    – Og lad mig lige tilføje, at jeg ikke peger fingre af dem der køber sig en færdigstøbt superhelt af Fætter Legetøjskæde. Folk må gøre som de vil. Og jeg vil så hellere i Bazar Vest end i Stor Butik Med Syntetisk Gulvtæppe. For der sælger de ikke te med kardemomme, Mangolassi og snabelsko.

    @Ellen: Parykken ER vist heller ikke størrelse 3-4 år, og helt ærligt får den mest af alt Lulle til at ligne Rapunzel på en dårlig hårdag. Men hun er lykkelig, og har aet og ordnet den flere gange i timen dagen igennem. Tænk hvad Polyester kan gøre 😀

  4. Å WAW et kostume direkte fra de eksotiske lande så bliver det da ikke meget skønnere.

    Også med kostumer skal man gøre det der giver bedst mening og mest glæde. Mine uger elsker at rode med at hitte på og nørkle sammen og så er det jo hyggeligt. Flere år da de var små ville de hellere have noget købt og så fik de det. Det er ikke mig der skal være klædt ud så jeg skal ikke bestemme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.