Vinterens vold

…er det man gør ved sig selv, når man står op før det bliver lyst, i stedet for at trække nøje udvalgte bidder af verden med ind under dynen, hvis man partout skal forholde sig til den.

Men i det mindste er der nu mindre end en måned tilbage af turen ned i vinterbrønden – og så tre mere, før det rykker for alvor. Jeg bryder mig bedst om den lyse side af jævndøgnsrytmen. Alligevel har turen gennem november været påfaldende ok i år. Måske fordi den bød på usædvanligt få dage med den slags vejr, som tager på vej udenfor lige nu. Vandkold kuling. What’s not to hate?

Nå. Jeg kunne have hængt med næbbet. Fik ikke drømmejobbet. Fik en hurtig forkølelse i stedet for. Og en mekanikerregning der reddede mekanikerens jul. Men jeg må have noget korkprop et eller andet sted i mit DNA, for jeg er ovenpå nu. Og videre. Og gu’ var jeg da træt af at blive nummer to igen-igen, men jeg gider simpelthen ikke hænge i ærgerligbremsen. Der er for meget bonus på bundlinjen. Tak.

Og også rigtig meget tak til alle jer, som ønskede pøjpøj og skrev fine ting, da jeg luftede spændingen før jobsamtale. Utroligt at I stadig gider, så lemfældig en sjatblogger som jeg er for tiden. Men I gjorde mig virkelig glad.

Til gengæld vil jeg love noget farligt noget.
Jeg vil blogge hver dag frem til jul.
Amar’.

Ved faktisk ikke om det er jer, der læser med, eller mig selv jeg lover det, for måske er jeg den (eneste) der virkelig savner kombinationen af Anne og blog. Men det gør jeg. Og jo længere tid der går med ikke at skrive her, jo mere stort og omfattende og banebrydende og bjergtagende og alt muligt andet synes jeg, det bliver nødt til at være. Så nu beslutter jeg at det er ok, bare der sker et eller andet. Og er tilfreds, så længe det der kommer ud af det ikke er ret meget værre end ingenting. Og så længe der følger billeder med. Hvad enten de har en bjælde med indholdet at gøre eller ej.

Om ikke andet trækker jeg Lullekortet. Det rydder bordet, no matter what.


Kommentarer

Vinterens vold — 7 kommentarer

  1. Jaaaaaahhh juhuuuu. Fedt, du er tilbage 🙂

    PS. Lulle-kortet virker – denne gang har hun en lusetrøje på af nøjagtig samme udseende, som min mormor altid strikkede til mig og som jeg fik i julegave. Og jeg HADEDE bløde gaver! Jeg burde ha’ elsket dem og den og kærligheden i trøjen og alt det der 😉

  2. Jaaaaa, hver dag indtil jul! Bedsteste kalender ever! Og jvf. mit eget indlæg om det samme, så hvorfor ikke flashe vores skønne 13-taller igen og igen. Jeg elsker at se dine og læse dine dejlige ord.

  3. @Fie: I lige måde!

    @Anita: Ja. Det er dejligt at være tilbage!
    …det der med bløde pakker, er det ikke bare noget af det, der skal forstås – og værdsættes – baglæns? Jeg tror det.

    @AB: I lige måde. Og det er da også derfor, jeg har bestemt mig for at fortsætte med uformindsket styrke, hvad angår billederne. Jeg bliver jo også glad af at se andres.

    @Conny: Jeg siger selv tak! Og efter sådan en stak kommentarer føles det helt rigtigt at have taget en håndfast come back beslutning.

    @Randi: Nemlig. Og det gør det af og til. Hun gnistrer!

    @Frederikke: Yay!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.