Undreland – nu med shop!

Så. Endelig.

Det Undrelandske Skatkammer er åbnet på Amio, hvis nogen lige skulle stå og mangle en paddehat, en panda, eller hvad man nu ellers mangler af glasdimser.

Jeg havde luret på det rigtige dagslys til fotografering, og jeg havde pønset på planer om at bygge en lyskasse. Men dagene gik og gik, og her i weekenden gjorde jeg kort proces og satte det hele op med vinterdunkle billeder. Kunne ikke blive ved med at gå og vente.

Så nu er de her, perlerne – og der kommer flere til. De røde paddehatte er midlertidigt udsolgt, men der er sat vand over til nye. Og love is in the air, og om lidt er det jul.

Klik!


Kommentarer

Undreland – nu med shop! — 7 kommentarer

  1. @ThinkingSpace: Nemlig! Og jeg har puttet ting i postkassen i dag!

    @Anita: MON ikke?! Tusind, tusind tak!

    @Frederikke: God fornøjelse. Og hvis ikke du kan blive enig, så ved jeg da godt hvad jeg synes du skal gøre…
    😉

    @Lotte: Stort tak! Måske er det fordi jeg bliver glad af at lave dem? Måske smitter de?

  2. Jamen jamen, man kan jo slet ikke vælge Anne?! Hvor er de fine! Uhm, må eje nogen og så er der noget ved at gå rundt med dem og fortælle, at det er dig, der har lavet dem, når folk spør:)

  3. @Bertheline: Jamen kom og kig!
    …og fortæl endelig vidt og bredt. Jo mere jeg sælger, jo før får jeg råd til at købe en afspændingsovn. Og så kan jeg lave endnu større perler!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.