Først er alt bedre end nogensinde. Sommerstøvet i solstriberne, husets åndedræt, friskt træ og luftige gardiner. Jeg gør næsten alting forkert, men de siger herregud da, det betyder ikke noget. Senere forandrer det sig. Hver gang jeg vender mig, har … Læs resten
Bør måske lige komme med en forklaring på, hvad det er der sker med de små tekster. Det er ikke mig der sidder oppe i et træ og leger egern, og jeg tror heller ikke der er nogen Kristine der … Læs resten
Halvvejs oppe havde hun tænkt det var sindssygt, men hun fortsatte. Nu sad hun oppe hvor stammen svajede i blæsten. Hun kunne se alt. Posten som havde problemer med scooteren og Flynnes sorte gadekryds der strejfede på kirkegården. Jeg er … Læs resten
Kære Kristine Jeg skriver fordi jeg har på fornemmelsen at det er dig der går forbi hver dag og lader som om du ikke kigger ind ad mine vinduer. Ikke at jeg kan være sikker efter så mange år, men … Læs resten
