Stream of sleeplessness i s/h

Mens Lulles hiksen er blevet til børnesnorken ved siden af mig, kan jeg så få lov til at rotere og tænke underlige nattetanker. Hun vækker mig. Hun vil sove hos mig. Det er blevet en vane, og jeg synes måske nok vi kunne arbejde lidt med muligheden af, at vi ikke behøver sove i ske hver nat. Men Lulle arbejder ikke med muligheden. Hun kalder. Og hyler. Og skriger.

Jeg var naiv og tænkte, at i sidste uge lykkedes det jo rent faktisk et par gange at afblæse alarmen ved at blive liggende med sovevejrtrækning og ikke reagere, hvorpå hun lagde sig ned og sov videre i egen seng efter moderat brokkeri. Men i nat gik hun bananas, og da Jens Christian kom ned af trappen med en grådkvalt klage over, hvor skrækkeligt det var af at blive vækket af skrigeriet, og min svigermor (som er på besøg og overnatter i stuen) tydeligvis var holdt op med at snorke på den anden side af væggen, kapitulerede jeg. Så nu har jeg Lulle i sengen. Og sidder selv som en ugle i mørket og hører folk snorke omkring mig, og har faktisk ret meget lyst til at båtte med det gamle båthorn, Jens Christian har efterladt i stuen. Som larmer imponerende højt. Det kan sgu da ikke være rimeligt, at det kun er mig der skal sidde her og tænke usammenhængende vrøvl.

Hvorfor tænker man så underligt om natten? Først spekulerede jeg lidt over hvorfor spækhuggere egentlig er så grafiske i det. Hvad er fidusen ved at være sort/hvid på den måde, når man er et farligt havdyr?

Så var jeg omkring nogle af mine barndomsvenners forældre. Veninden hvis mor hele tiden malede væggene i nye farver og ombetrak deres møbler og farvede batik og samlede på sættekasseting. Dem der seriøst hørte Johnny Reimars smølfeparty og havde et springvand med tilhørende plastikstork. Og dem der havde en sheepdog der gik med små røde hårspænder, fordi de syntes den skulle kunne se ordentligt ud gennem pandehåret.

Og en jeg kender, som mange år senere citerede sin far, der havde sagt til sin kone, at “når én af os dør, så flytter jeg til Sverige”.

Og tilbage i min barndom. Da jeg var irriteret på mine forældre, fordi de ikke kunne se noget problem i, at vi var de eneste i byen (formentlig de eneste i verden), som stadig havde sort/hvidt fjernsyn. Og min fars eneste kommentar var “da jeg var barn, havde vi slet ikke fjernsyn”. Og den næsten fysiske fornemmelse af, hvor forgæves al diskussion er, hvis det er den slags logik man er oppe imod.

Og et smut henne omkring selve ordet logik. Findes der et ord for ting der bliver serveret som logik, uden at være i nærheden af logiske? Logyk? Logæk?

Og tilbage til de sort/hvide dyr. Pandaer. Selvfølgelig bliver man et primadonnadyr, når man er så udrydningstruet. Men nuttede, det er de altså ikke, vel? Bamser på valium. Lea Amalie, som man ikke kan lade alene med en computer i 30 sekunder, før hun har lavet noget ravage med den, fik lov til at se et eller andet børneflims på Youtube for en kort bemærkning forleden. Og pludselig havde hun fundet den her, som jeg faktisk synes er totalt sjov. Nu kan I se den, mens jeg prøver at falde i søvn før Alfa står op og fanden får sko på.


Kommentarer

Stream of sleeplessness i s/h — 10 kommentarer

  1. Jeg kommer til at tænke på en gammel tv-serie, møsle fra slut-80’erne/start-90’erne “En stemme i natten”. Jeg er også vågen med tanker og frustrationen over at det stadig gør så fu….. ondt at amme og at det stadig ikke er lykkedes mig at finde ordentlig mÅde at amme på. Selvom jeg bÅde har ammepude, puder generelt og en smart elevationsseng!

  2. Jeg tænker, der har siddet nogle reklamemænd nede i mellemøsten og tænkt “hmm, alle siger nej til lurpak og arla og dansk ost… hvad kan man IKKE sige nej til?? Hvad er umuligt at sige nej til? JEG VED DET! En nuttet udrydningstruet panda. DEM siger man ikke nej til.

    Jeg tror, vi er mange der lever et ekstra liv om natten.

  3. Den dragt er simpelthen for fed. Nøj, den gad jeg godt have!

    Og det der med tankestrømmen om natten….Jeg kender det alt for godt. Utroligt så vidt omkring man kan komme på ganske få minutter.

    Håber du fik lidt søvn, trods alt.

  4. Jeg lå også vågen i nat, men kan godt se, at jeg slet ikke er lige så kreativ, som du er.
    Jeg ligger mest og tænker “æv, jeg kan ikke sove, hvorfor kan jeg ikke sove? Dagen i morgen bliver så træls, når jeg ikke får sovet”…

  5. Hvor jeg kender natteroderiet.. man bliver sindsyg af at høre på barnegråd – selvom at det er en smule udspekuleret – Ida ved lige præcist hvilken lyd hun skal afspille om natten før far kommer og henter hende ind i vores seng.. og så sover hun videre uden at noget var hændt.. hvordan bliver det ikke, når lillebror kommer? Skal vi så have en enkeltmandsseng tilføjet dobbeltsengen? Hvis jeg altså skal have en chance for at sove?
    Kram fra C

  6. Natteroderi er vist et grundvilkår, når man er småbarnsforældre, og sikke nogle tanker man kan få tænkt midtvejs mellem søvn og vågen tilstand. Min dreng på 2 år er faktisk blevet god til at sove om natten (dog med enkelte undtagelser), men se om vi får lov til at bevare vores nattesøvn, når baby m/k arriverer i midten af juni.

    Iøvrigt er du ikke den eneste der er vokset op i et hjem med sort/hvid fjernsyn. Det var mens jeg gik i 2. G, at farvefjernsynet langt om længe holdt sit indtog derhjemme. Argumentet hos mine forældre var, at de ikke ville udskifte et tv, der virkede fint. Mine klassekammerater nægtede at tro, at jeg kom fra et hjem med sort hvid tv. Lige indtil de kom på besøg, og der kunne konstatere at det var skam den skinbarlige sandhed.

    Hilsen en årgang ’74

  7. I vores familie tog vi konsekvensen og købte en stor seng, og gav vores dreng lov til at sove i den, da han var lille. Nu er han fem år, og får lov at komme ind og sove hos os i weekenderne. Det er ret hyggeligt, når det er på faste tider (og der plads)
    Og uanset om ungen sover i vores seng eller ej, så får jeg altid mange mærkelige tanker, så snart jeg lægger hovedet på puden. Har faktisk prøvet at skrive dem ned, men de forsvinder igen, når jeg rejser mig. Meget mærkeligt.

  8. Åh hvor er jeg møglangsom til at svare på kommentarer. Rundstyk.

    @Mette: Øv og av. Den slags skal jo ikke gøre ondt (ud over de første par uger, hvor det nok er svært at undgå?)… Håber I finder en måde. Er du i øvrigt interesseret i at låne en mei tai – eller er det lige en tand for langt ovre i afdelingen for økohippier? Der er strik på vej til dig. Nok ikke noget der bliver aktuelt foreløbig, men der ligger snart en lækker dragt og venter på dig henne i Jylland. Vil tro den passer til efteråret.

    @Julie: Ekstra liv om natten – ja. Det er mig. Resulterer jævnlligt i et ønske om noget ekstra søvn om dagen. Men det lykkes aldrig.
    Så du alle pandareklamerne? Jeg elsker den med restauranten, hvor den hamrer poterne ned i melet. Det har jeg tit selv haft lyst til.

    @Julia Hausfrau: Ja, det er en skam at Pandaen er så udrydningstruet, ellers var der basis for noget fremstilling af heldragter. Men lur mig om ikke der inden længe er en eller anden i blogland der flasher en hæklet pandadragt?

    @Dorte: Den kender jeg nu også godt. Men så er det, man lige så godt kan få en fest ud af det, og tænke mærkeligt i stedet for. Om ikke andet, så for at komme ud af ‘hjælp, jeg kan ikke sove og det skal jeg’ -cirklen. For der er ikke noget i hele verden der er mere effektivt, når det handler om at holde sig selv vågen.

    @Christina: Jeg tror jeg ville kapitulere først som sidst, og lave sengen større! Eller anskaffe den der baby-bay- Kender du den? Det er ret smart, tror jeg, hvis man har en baby OG en del traffik af større børn også. Måske? (har ikke prøvet den selv).

    @Jette: Jeg tror også det var det, det handlede om hos os. Altså at det store fine B&o TV-apparat i teaktræ med hjul og jalousilåge ikke var noget man sådan lige skiftede ud, bare fordi ungerne syntes det var nederen-pinligt at der ikke var farver på!

    @Signe: Jeg synes det er fedt at se en bamse der ikke finder sig i hvad som helst. Men håber selvfølgelig ikke at den har skræmt dine børn. Lea Amalie er vild med den, hun vil se den igen og igen. Men jeg tror det er fordi hun på en eller anden måde føler et vist slægtskab med den. Hun finder sig heller ikke i hvad som helst. Faktisk finder hun sig overhovedet ikke i noget!

    @Louis Corner: Vores børn har også sovet meget hos os da de var små. Og jeg har intet imod at have dem liggende ind imellem, men Lea Amalie har fået en vane med at vågne, snakke, rode rundt og sparke til os for at komme til at ligge på tværs. Så nu får hun altså lige et kursus i at sove igennem!

  9. Du kan sende Lea Amalie på kursus hos os. På enmåde formår alle undtagen mig at sove igennem om natten 😉
    Og tak for blog. Skønt at falde, når man falder over en blog som din. Vi ses i fremtiden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.