Stranden

Sensommeren er en underlig størrelse. Det er sommer, men det er ikke sommer. For sommer, rigtig sommer, er lavet af tid der står stille og vibrerer i luften, lyse nætter og langsomme dage, og ingenting på dagsordenen, bortset fra ‘eventuelt’, som består af det man lige gider, spise is og smøre grøn lak på tåneglene for eksempel.

Men så slipper sommerferien op, og sommeren fortsætter i en lidt tungere udgave. Mørke nætter i stedet for lyse, æbler og pærer i stedet for jordbær, sindssyge hvepse i stedet for myg.

Og hver eneste gang det sker, bliver jeg en lille smule stresset, på samme måde som man bliver det, når en emsig tjener bare står og lurer på, hvornår han kan komme til at tage éns tallerken, selvom man stadig sidder og spiser. Hallo, jeg er ikke færdig med den sommer her, vel?

Forleden gik det op for mig, at jeg slet ikke har været i vandet i år. Altså badet i et hav. Det er helt, helt forkert. Også selvom det selvfølgelig blandt andet skyldes, at jeg har holdt en lang og totalt skøn ferie, et sted hvor det ikke lige var oplagt at køre til havet. Jeg ville ikke bytte den ferie for noget, og badevandstemperaturerne, selv i de indre farvande, sniger sig vist ikke over 17 grader for tiden, så jeg skal nok lad være med at pive.

Der er bare det ved det, at jeg er sådan én der bliver høj af lykke over at bade i saltvand med bølger, så jeg vil vente med at afskrive muligheden for at få et kick i år.

Mens vi venter på lidt bedre strandvejr, tager vi til stranden i gråvejr. Og spiser kiks og kaster sten i vandet og tegner i sandet og tager tusind billeder.

Det er længe siden jeg har leget med Soundslides, så her er en skamløs dosis Lulle. Hvis man ikke gider se på billeder af andre folks børn, skal man nok springe over. Hvis man godt gider, kan man med fordel klikke billedet op i fuld skærm og slå lyden til.


Kommentarer

Stranden — 8 kommentarer

  1. Du har ret- det med sensommerstress, for vi er slet ikke færdige med den her sommer! Godt beskrevet. Jeg er en af dem der bliver høje af saltvandet, så jeg har badet siden marts – alligevel er jeg ikke færdig med den sommer. Damnit.

  2. Man kommer helt i stemning Anne.. Lulle er så fin altså.. og ja, jeg giver dig ret i, at den her sommer er røv og nøgler.. men hey – i næste uge siger de.. så har du bare at tage afsted til stranden!
    Fedt med soundslide..

  3. Elsker Lullepower. Og det der med andre folks børn kommer det ikke ret meget an på indpakningen (ligesom så meget andet)? Ingen gider vel se 289 ens usorterede billeder af et dem uvedkommende barn, men mange vil gerne lære et barn at kende eller spejle deres egen barndom i eviggyldige drømmeagtige billeder. Her giver du os det sidste, som oftest lidt af det første. Det er fint, og varmt og rent solskin på nethinden.

  4. Dejlige Lulle – og hvor hun dog ligner sin mor! Hvor er det skønt at have dig hjemme på bloggen igen, Anne. Du har været savnet. Elsker bare en typisk Anne-vending som “Hallo, jeg er ikke færdig med den her sommer, vel?”. Der er nu også fantastiske sider ved efteråret, når først alle fluerne, hvepsene og myggene er væk og bladene skifter farver og falder – glæder mig allerede til smukke efterårsbilleder af Lulle i gummistøvler og knæhøj bladfald 🙂

  5. Jeg nød både Lulle og musikken og svømmede helt hen uden vand. Jeg vil nu også helst i Vesterhavet en gang om året. I år er det blevet til en tur i våddragt i Ringkøbing Fjord – slæbende rundt på sejl og bræt. Der manglede skumsprøjt og salt …

  6. Det er jo næsten latterligt sent at svare på alle jeres gode kommentarer. Men tak – jeg håber I ved at de bliver læst med stor glæde.
    Vi har stadig ikke været i vandet. Det ender med at jeg må hoppe i det, så koldt som det er, i ren trods.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.