Stop shakin’ that ass!

Ja. Ved godt at det bare er nogle mænd som gør deres arbejde.

Men gid dog alligevel at fanden havde den maskine, som netop nu peeler asfalten lige udenfor huset. Jeg forsøger altså også at arbejde. Ikke specielt nemt, når tonstung monstermaskine sætter hele nabolaget i svingninger med epicenter max 20 meter fra den stol jeg sidder og dirrer på. Vil helst selv bestemme, hvor og hvornår jeg ryster min røv.

Heller ikke helt nemt at abstrahere fra kopper der klirrer, kaffe der skælver, og billeder der falder ned fra væggen. Det er rystende. Jeg er sart.

opdatering:
…og hvad var det lige jeg skrev for ti timer siden? “Peeler asfalten”?! Åh nej. Den skrællede asfalten, gjorde den. Og ham der sad i den lignede ikke ligefrem Ole Henriksen, og jeg ved ikke hvad der sker med mit ordforråd. For meget hudpleje og for lidt teknik.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.