Stemmen i mørket

Nogle aftner beder hun selv om at komme i seng. Andre gange har vi aftenseancer, der ville sende en rodeocowboy til tælling med lassoen i kludder. Og så er der de aftner, hvor hun ikke kan falde i søvn af sig selv, men bliver nødt til at have en (mor) liggende ved siden af sig. Og hvor hun roterer. Og snakker. I mørket.

***

– Mor, klø mig på ryggen. Og når du har kløet på mit myggestik, så skal du ae mig. Og når du har aet mig, så skal du nusse mig. Og du må ikke holde op. Heller ikke hvis du bliver træt i armen. Heller ikke hvis du går ud på badeværelset.
– ?!

***

– Mor, kan du huske det store hus vi ikke måtte gå ind i? Med dukkerne?
– Nej? Hvad for et hus?
– Jamen det i drømmen!
– Nåh, var det en drøm du havde? Jamen så kan jeg jo ikke huske det.
– Jamen du var da med?

***

– Mor, hvad dag er det i morgen?
– Mandag.
– Hvorfor… HVORFOR?

***

– Mor, kender du en elefant?
– Sov nu!
– Jamen jeg bliver nødt til at vide det!

***
…damn, der foregår mange ting inden i sådan en treethalvtårig hjerne. Ikke underligt at hun brænder samme flere gange om dagen. Forleden råbte hun af sin far: JEG ER IKKE DIN DATTER! …saftsusme svært at holde masken efter sådan én (ikke mindst fordi hun er SÅ meget sin fars datter).


Kommentarer

Stemmen i mørket — 7 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.