Sommerpostkort 2013 #3

I dag kørte vi ind til Céret. Det tog kun fem minutter. Altså køreturen. Af en eller anden grund tog det også kun cirka fem minutter at gå en tur, og yderligere fem minutter at presse både den femårige og teenageren til at bestemme sig for, hvilke slags is de ville have i de vafler, vi tvang dem til at spise, fordi det er den visse død-af-utålmodighed for begge forældre at parkere Lulle foran et skilt med et udvalg af almindelige kiosk-is. Valget mellem tyve forskellige slags is får hendes hjerne til at gå direkte over i et slags uendeligheds-loop, hvor dilemmaet mellem lyserød Magnum, neonfarvet sodavandsis og et eller andet med tre slags chokolade bliver større og mere eksistentielt for hvert sekund der går, for til sidst at hensætte hende i en form for koma. Man skal have virkelig god tid og et meget lavt blodtryk i udgangspunktet for ikke at implodere undervejs, hvis man er den der står ved siden af. Og det er man jo.

Vi kom så langt som til at konstatere, at Céret er en fin og fotogen by, som er meget stolt af sin historie med Picasso & Co. – på den måde at cirka hver tredje butik (når man har trukket en hel del fortovscaféer fra) huser en eller anden form for galleri, der mest sælger indrammede reproduktioner af kubisternes fortolkninger af Pyrenæerne og omegn.

Men seriøst, der var virkelig pænt, og vi kommer tilbage igen. Vi fik hverken besøgt museet for moderne kunst med Picassosamlingen eller djævlens bro i dag. Men vi har tid nok. Vi skal bare lige lære – igen! -, at vi nu er så langt sydpå, at alt byliv i de mindre byer går i stå mellem 13 og 16. Fire blege skandinaver der tropper op midt på eftermiddagen er der ingen der har brug for at forholde sig til. Indlysende nok.

Vi kunne have smidt os på en af caféerne og meldt os ind i det tilbagelænede siesta-slæng. Men der er bare ikke meget tilbagelæn over Lulle, og udsigten til at skulle holde hende kørende i tomgang i godt to timer var ligesom bare ikke hverken realistisk eller tillokkende nok til, at vi overhovedet gad prøve. Teenageren var også rastløs. Han ville bare finde et Carrefour-supermarked, fordi han kunne huske noget bestemt chokolade fra sidste år.

Det jeg prøver at nå frem til er vist egentlig bare, at der er divergerende interesser i spil, når familien tager i skoven. Eller på ferie. Og vi er faktisk ret gode til at rumme hinanden, selvom jeg nok ind imellem synes at børn bare har en underlig idé om, hvad der er det vildeste. Lulles dag peakede fx i dag, da hun spenderede €2.80 på en meget lille plastikhund med tilhørende plastikdimser. Og teenageren var lykkelig, da han fandt sit eftertragtede chokolade.

Men en af dagene vrider jeg armene om på dem begge to, og tager dem med ud at se på kunst. Lidt førergreb har man vel lov at bruge. I en god sags tjeneste?

 …Smider lige et par billeder mere, bare fordi jeg har så mange. Er løbet tør for tekst. Men lur mig, om ikke det går over på et tidspunkt. I morgen er der bjergspa. Det er så uforskammet godt, at I lige så godt kan være misundelige på forhånd. Det her er fra en af pladserne i Céret. Jamen de er så pæne allesammen.

Voldgade, sådan cirka:

 

Og her: Totalt middagsstille. Berømt plads, ellers. Det var her man hang ud, dengang man var kubist og medlem af avantgarden. Nu er der mest historierne tilbage. Og reproduktioner. Og turister. Men – og det er det gode, det virkelig gode ved denne del af Frankrig – ikke sådan på den fuldkommen overrendte måde. Bare stille og roligt og pissevarmt. Ja, undskyld, men det er her altså. Eller – det var der. Nu er det aften og svalt. Og jeg kan høre et æsel. Elsker det her sted.

 


Kommentarer

Sommerpostkort 2013 #3 — 3 kommentarer

  1. Århh spa ! Det glæder jeg mig til at læse om !
    Og jo, gu må man da tage førergreb på børnene i en god sags tjeneste.

    Nyd det hele, men det ved jeg jo du gør.

    Kram.

  2. @Ellen: Det er også hyggeligt at være på blog igen! Føles lidt som at komme hjem. Måske skal jeg blive hængende hernede, siden jeg tilsyneladende godt kan finde ud af at skrive, når bare der er cikader i baggrunden…

    @Maria: Du kan lige tro jeg nyder! Hold nu op hvor jeg nyder. Og nu er der spa, og en eller anden dag tager jeg førergreb. Hvis jeg gider.

Skriv et svar