Solsort

Jeg savner min blog. Men jeg kan ikke finde ud af at skrive, ikke sådan som jeg gjorde engang hvor det ligesom bare skete. Det er formentlig både mig og verden der har ændret sig. Hver gang jeg vil skrive, ender jeg med at sidde og stirre på ingenting og forsøge at tænke på noget andet end det første der falder mig ind, som er at verden er på vej et sindssygt sted hen og der er titusind ting jeg har lyst til at slå hårdt ned på med ætsende satire. Samtidig med at jeg ikke orker det, ligesom jeg ikke orker at veje mine ord, lave nyt afsnit eller være underfundig. Men måske er det bare en prop der skal ud, før ordene kan komme til at flyde igen. En hårbolle af pels fra det monster, der troller verdenssituationen, og don’t get me started om den. Det kan også være, det bare er fordi det har været grå vinter alt for længe, hvilket åbenbart er noget, man bliver dårligere til at tåle med alderen, ligesom rødvin og nyhedsudsendelser. Jeg håber, det er den grå vinters skyld også, for den er i det mindste til at se en ende på. I morges kl. 7 vågnede jeg og ham den anden på samme tid, fordi der var en solsort der sang meget højt i lindetræet lige udenfor. Der kan være utrolig meget håb i en solsort.


Kommentarer

Solsort — 2 kommentarer

    • Jamen hov! Jeg havde også helt glemt at man kan få kommentarer. Altså når man skriver noget. Nok fordi det er så længe siden sidst? Tak Trine. Jeg vil prøve. Vil jeg virkelig.

Skriv et svar