Sådan kan man også bruge en søndag

Jeg har bestemt at det er ok at mikroblogge når jeg ikke orker at velformulere mig. Til gengæld kan andre så bestemme at det er ok ikke at gide læse det jeg bare kaster ind, fordi jeg har lyst til at skrive det, men ikke orker at male detaljer og rydde op efter mig.

Som nu fx i dag.

Vi har lavet fremtid i dag. Det plejer vi ikke at gøre på en søndag. I hvert fald ikke så åbenlyst. Men det gjorde vi i dag. Først kørte teenageren og jeg til Lunderskov og kiggede på en efterskole, og da vi kørte derfra, havde vi meldt ham til. Først i skoleåret 16/17, hvilket føles som lysår væk når jeg skriver det nu, men som vi jo godt ved er lige om lidt. For sådan er det med alt der handler om de børn: Lige om lidt. Og pludselig for længst og hold da op.

Bagefter kørte vi til Haderslev og hilste på en meget nærmere fremtid. Om 14 dage flytter ham her ind hos os. Koncentreret nuttethed i pels.

Jeg tør ikke udelukke at jeg måske kommer til at poste et par billeder med hund på ind imellem. Nu har jeg jo også omtrent fået mundkurv på af Lulle, som ikke vil have at jeg skriver ting om hende på internettet.


Kommentarer

Sådan kan man også bruge en søndag — 2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.