Søndagsselvsving

Her kunne jeg så have startet med at bande over den opkørte pelikan af et blæsevejr, der ikke kunne nøjes med at knække vores parasol i sidste uge, men som også partout skulle et slag nordpå for at vende tilbage med frost i fjerene og sne i femdøgnsprognosen. (Og nej tante Oda, parasoller skal ikke stå ude i februar, men når en meget stor markedsparasol har sat sig uhjælpeligt fast i en meget stor parasolfod af beton, så er gode dyr så rådne, at det hænder de gør det alligevel).

Men deltagelse i brokkekoret er vist stadig frivilligt, selvom man af og til kan få indtryk af det modsatte. Jeg pjækker og ser hvad der sker. Vi har nemlig haft varmen i dag – og vi har den endnu. Jeg har flyttet ting og sager ind og ud af ovne, og har kun med besvær fået armene ned.

For det første, så er perleovnen endelig sat i drift, og den gør hvad den skal – hvilket lige nu er at holde behagelige 520 grader. Behagelige, håber jeg, hvis man er en glasperle der gerne vil afspændes. Og behageligt for mig, at jeg nu kan lave de største og vildeste perler, uden at de springer under for hurtig afkøling.

For det andet, så er eksperimentet med dogme-surdejen lykkedes i en grad, så jeg næsten fik tårer i øjnene over at brække et brød over for lidt siden. Alkymi! Jeg har forvandlet mel til guld.

Fatter ikke, at jeg ikke har gjort det for længe siden. Havde en opfattelse af, at surdej udelukkende af mel og vand krævede et sammenfald af nymåne, en luftfugtighed på 72,4 og mel af biodynamisk korn kværnet ved håndkraft på en stenkværn fire dage før forårsjævndøgn af en rødhåret jomfru undfanget i haglvejr.

Og så var det …nemt. Næsten antiklimaks, så nemt det var.

Hvis du har lyst til at prøve, så er der en opskrift HER. Med mindre man bager flere brød om dagen, er det dog rigeligt med en halv portion.

Og her skulle så have været et billede af noget brød eller eventuelt en glasovn. Men det er sent og mørkt og jeg skal i seng og sove og være frisk til roadtrip i morgen, hvor Lulle og jeg  glæder os til at tjekke Jammerbugten ud sammen med Jules & Co.

I stedet får I de seneste guldkorn fra de googlende gæster. Som i dag har besøgt Undreland i deres gådefulde søgen efter fede giraffer, skeløjede mennesker og python-sko. Især det sidste synes jeg er virkelig mærkeligt. Troede faktisk festen var på sit højeste, da jeg mødte en Chihuahua med pailletbluse. I Kolding af alle steder. Men måske skal pythonen til fest samme sted.

Whatever. Her er Heidi. Hun er godt nok ikke en giraf, men hun er lige en anelse skeløjet. Det er hun blevet så berømt for, at hun skal deltage i Oscar-festen i år. Som enhver jo nok har fattet, er talent so last season. Men charme er altid in, og i morgen er det Valentins dag, og frankly, my dear, I don’t give a damn. Men god fornøjelse til jer der gør.


Kommentarer

Søndagsselvsving — 8 kommentarer

  1. Og her sidder jeg og er tæt ved at tage Focusen og køre til Jammerbugten! Men en knækket fjeder, en meget slidt støddæmper og noget med nogle kugler samme sted holder mig tilbage. Kan I have et par dejlige dage og kramme hinanden voldsomt fra mig.

  2. @AB: Det skal vi nok! Og så varer det jo heldigvis ikke ret længe før vi også ses ved noget Vesterhav. Glæder mig så meget!

    @Konen: Ja, det er jo sådan jeg har forsøgt at gøre flere gange. Men den slags rugbrødssurdeje kan jeg ikke få til at fungere. Efter få gange får jeg eddikesurt brød ud af det, og det smager ikke ret godt. Dogmesurdejen er anderledes. Den er helt tyndtflydende, og der skal ikke tages ny dej fra, man skal bare fodre surdejen med lidt friskt mel og vand når man har taget af den. Temmelig anderledes, men klart anbefalelsesværdigt. Og så kan den bruges til det hele – rugbrød, lyst brød og alt derimellem.

  3. Ellen, jeg håber det er fordi hun rækker tunge. Man ved efterhånden ikke hvad de divaer finder på, for at få deres tur i rampelyset 😉

  4. Det blik Heidi har i øjnene ligner det, jeg tror jeg fik, da jeg fandt ud af at jeg var gravid med mine piger…

    Selvsamme surdej står og bobler i mit køkken. Jeg har allerede formået at ødelægge første forsøg, som opgav ævred til mug på 8. dagen. Tror man skal være ualmindelig ringe for at ødelægge den, men quelle surprise – jeg kunne godt.

    Rikke 🙂

  5. Åh, hvor ville jeg ønske at jeg kunne forsøge mig med den der surdej, nu hvor hvor jeg er her i Egypten og ikke kan finde mængder af gær, der kan tilfredsstille min bagelyst.

    Men det er desværre heller ikke til at finde andet mel end det hvideste hvedemel og temperaturen er over de 20 grader, så det går nok desværre ikke.

    Men måske man skulle eksperimentere bare for sjov skyld…?

  6. @Mama Mårslet: Måske skal man bare være uheldig? Eller komme til at sætte låget lidt for godt på. Eller lidt for lidt? Men ja, ellers laver man jo bare en ny. Jeg har lige trukket rugbrød ud af ovnen. Bager, go home!

    @Rikke: Jeg ville da helt klart eksperimentere! Der findes sikkert en Egyptisk måde, som tager højde for varmen? For man bager da også en eller anden form for hævet brød i Egypten? Håber du finder ud af noget!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.