postkort3

Nå, jeg ved ikke hvordan temperaturen er i Danmark, men her i Latour har vi 29 behagelige grader tilsat mild brise med mursejlere i. Det er vejr til florlette kjoler og stråhat, iskaffe og sydfrugter. Det er vejr til at afkøle børn i badebassin på den nederste terrasse, mens de voksne forsøger at finde ud af, hvor vi skal bevæge os hen, når vi er på den anden side af middagshede og siesta. Det er lige til at holde ud.

Vi har kigget lidt på den nærmeste omegn, og den er betagende lige meget hvor man kører hen og hvordan man vender. I hvert fald hvis man er til vinmarker og bjerge med borgruiner på toppen. I går da vi skulle handle, satte vi GPS’en på ‘find et supermarked’ og kørte ud mod de bjerge vi kunne se fra vejen udenfor landsbyen. Vi kørte 20 kilometer, bare fordi det var så flot. Vi kørte med bjerge på begge sider (men uden hårnålesving, mor! Vejene er fine og har autoværn).

Jeg havde det gode kamera med, men fik ikke taget et eneste billede af landskabet. Rigtig mange pæne ting kan man sige om franskmænd, men hold nu op hvor er mange af dem nogle irriterende bilister. Konstant har man en utålmodig citroën helt oppe i r…bagskærmen. Ikke ret nemt at smide bilen ind på en holdeplads når man har Jean Paul eller Jacqueline helt oppe i nakken. Når de så endelig har overhalet, lægger de sig lige foran én?! De vil åbenbart gerne overholde hastighedsbegrænsningerne. De vil bare under ingen omstændigheder køre bagved nogen.

Jeg tog heller ingen billeder i supermarkedet. Kan ikke få mig selv til at stå og knipse andre folks aftensmad, bare fordi jeg synes det er eksotisk at man kan købe hjerner i små plasticbakker, forkogte convenience-grisefødder og flåede kaniner som stadig har øjne (det sidste havde nær givet 12-åringen et ildebefindende. Måske skulle man overveje at lave kaninragout en af dagene).

Den her kom med hjem:

Nu er den væk. Og jeg gider ikke at tænke på, hvor mange af de 10 kilo jeg har smidt siden april, der… nevermind. Jeg holder ferie. Og Frankrig smager så uforskammet godt. Og kunne jeg smide de kilo én gang, kan jeg også smide dem igen (men helt ærligt, hvor meget kan man egentlig tage på på 14 dage?).

Løsningen ligger selvfølgelig lige for. Det er ikke ligefrem kuperet terræn vi mangler, så hvis jeg nu bestiger nogle Pyrenæer – bare nogle af de små – kan jeg sikkert sagtens forbrænde sådan et sølle kilo gedeost. Og et par tørrede pølser. Og en tønde vin. Og… nej, ikke et ord om creme brûlée.


Kommentarer

postkort3 — 7 kommentarer

  1. Bare fortæl 12 åringen at de beholder hovedet på kaninerne for at vise at det ER kaniner og ikke katte…
    Spis noget frisk rillette for mig!

  2. Jeg er helt sikker på, at man slet ikke kan tage på, når man er på ferie… Det satser jeg i hvert fald på..

    Og ferieberetningerne er bare skønne 🙂

  3. Dejligt med feriepostkort. Der er efterhånden langt mellem dem i min postkasse, men så er det skønt at de findes i Undreland. Nyd ferien!

  4. @Jonna: Selv tak! Det manglede da bare.

    @Anne Sofie: Det er selvfølgelig meget betryggende at vide, at man ikke spiser kat (selvom jeg nok aldrig bliver helt tryg ved slagtere der sælger hjerner efter vægt). Rilette: Skal ske! Selvom jeg begynder at blive bange for, om bilen vil kunne slæbe os hjem…

    @Pernille: Tak. Det satser jeg også på!

    @Husmoder: Argh! Jeg tror aldrig jeg kommer til at stege en kanin med hoved på. Så ligger den der og rækker tunge nede i gryden eller inde i ovnen? Tror jeg ville få mareridt om min aftensmad.

    @Mette: Tak. Du kan tro vi nyder!

    @Penny: Selv tak. Så tror jeg da bare jeg vil sende nogle flere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.