Opråb: Københavnere!

Gå ikke glip af Gruppe 38 på Det Kgl. Teater. I hvert fald ikke, hvis I har børn på 7 år og derover.

…Nogen der kender det at have læst/set/hørt/smagt… oplevet noget, som har gjort sådan et indtryk på én, at man ville ønske man var Universets Hersker, så man kunne udstede et dekret om, at det her, det skulle alle se?
Fordi du bare vidste, at selvom nogle ville være sure når de gik ind, så ville de kysse dig og takke dig når de havde været der. Fordi det nemlig var fantastisk. Fordi du havde ret, og nu havde du delt den mest fantastiske oplevelse med dem?

Ikke? Nå. Så er det nok bare mig der er lidt mere diktator end gennemsnittet (sikkert fordi jeg har fornøjelsen af at dele fødselsdag med virkelighedens svar på Lord Voldemort).

Nej, ikke fordi jeg tror på tvang, ud over når Lea Amalie nægter at tage tøj på. Men den der vilde trang til at dele – den har jeg haft, hver eneste gang jeg har set teater af Gruppe 38. Som efter min mening bare er teater, uden at der behøver at komme ‘børne’ foran. Man kunne sætte ‘fantastisk’ foran. Eller hjertegribende, sjovt, vidunderligt, skævt, krøllet, stort. Ægte. Magisk.

Så det her er egentlig bare et lillebitte forsøg på at lege Universets Hersker overfor jer, der bor i- eller i nærheden af København. Gruppe 38 viser deres Reumert-belønnede ‘Du må være en engel, Hans Christian’ på Det Kongelige Teater på fredag og lørdag. Hvis jeg var jer, ville jeg skynde mig at få fingre i nogle af de få billetter der er – NU. Der lukkes ikke ret mange publikummer ind til hver forestilling, for det er sådan halvt teater, halvt scenografisk installation, så der skal være plads til at alle kan komme rundt og se detaljerne – og det er der. Og det er pragtfuldt og poetisk og fint. Jeg har skrevet lidt om det før – her.

Billetter og info HER.

Kæmpegod fornøjelse. Gid det var mig der skulle se den. For tredje gang.


Kommentarer

Opråb: Københavnere! — 1 kommentar

  1. Har ikke set netop denne forestilling, men heldigvis adskillige andre af deres magiske kuldegys når der har være børneteaterfestival her i Horsens.
    Kan KUN anbefales. Også uden tvang 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.