Og gerne fra den første oktober

Hvert år når de lyse nætter pludselig bliver kørt i garagen igen, får jeg et anfald af nejnejnej, det er jeg jo slet ikke klar til.
Og det er så nu, det årlige anfald.

Ikke sådan at jeg går ned med noget som helst flag, det er bare… Mig. Lidt mere sentimental end vanligt, og det er jo ellers galt nok endda. Og det sædvanlige forsøg på at opveje det: Lidt mere kynisk end ellers.

Med andre ord:
Nu ekstra sentimental OG ekstra kynisk.

Nogen der har lyst til at komme forbi til en kop kaffe og et los i løgene?

Nåikk?

Ok så.

Men. Det er lidt ekstra farveller-lyse-sommernætter-agtigt i år. For lige om lidt udløber også min ansættelse, der hvor jeg er nu. Sammen med den sidste stump sensommer. Og det er jeg jo heller ikke klar til, vel? – Eller: Jeg skal jo lige nå at finde det næste job. Og helst nu, mens jeg stadig er på den rigtige side af dagpengelimbo.

Eller også skal jeg realisere en jævnligt tilbagevendende drøm om at producere alverdens sager og kampsælge dem som aldrig før set i det virkelige liv. Unikahejs. Men kan man leve af det?

…nok ikke, hvis man i udgangspunktet ikke engang selv tror på det.

Så hvis du nu kender nogen, der har noget af det der netværk med nogen, der kender andre, der kender alle, deriblandt en, der lige står og mangler en både sentimental og kynisk medarbejder.

Så sig til.


Kommentarer

Og gerne fra den første oktober — 1 kommentar

  1. Jeg kender ikke nogen der kender dem alle sammen. Hvis bare jeg gjorde. Men jeg har sendt dig en mail med tak for din dejlige kommentar ovre hos mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.