Næste år ved denne tid

Næste år, præcis ved denne tid, kan det være vi står sammen på toppen af et bjerg, sagde jeg.
Næste år ved denne tid kan det være vi er døde, sagde han.

Det var vel i bund og grund derfor det ikke gik. Det er svært at drømme sammen med folk, der har et så udtalt behov for at tage alle muligheder i betragtning.

Det var ikke fordi han var sortsynet, ikke fordi han regnede mere med den ene mulighed end med den anden. Det var fordi det var forrædderi mod nuet at surfe på næste år og måske og engang.

Jo flere drømme, desto flere skuffelser, sagde han. Jeg kunne ikke forklare det. Det virkede på en helt anden måde hos ham. Fundamentalt.

Logisk set havde han vel ret. Men jeg ville hellere have det længste strå. Det vil jeg stadig. Nærvær og nu og dagdrøm og forventningsglæde. Hele pakken. Ligesom kniv, gaffel og ske: der er sgu da ikke nogen der mener at man nyder sit måltid bedst, hvis man griber det an, kun med en af delene.

At kunne synke helt ind i duften af kaffe og støvfnuggenes svæv i sollyset. Men også at kunne beslutte, undersøge muligheder og planlægge så det bobler i maven. At have begge muligheder på sin palet er den største gave, synes jeg.

Om fire måneder, præcis ved denne tid, er jeg i Sydfrankrig. I et hus med en palme i haven og en tagterrasse med en udsigt der slår det meste, hvis billederne taler sandt.

21866c12-fa1a-4a1e-81c0-4d9f7bcf7e99.1.10

Og måske taler billederne ikke sandt, måske er huset et hul i jorden, eller det viser sig slet ikke at eksistere eller vi bliver stoppet af landevejsrøvere allerede på vej derned og snydt og solgt til hvid slavehandel eller hvad i alverden ved jeg. Det er ikke pointen.

Pointen er, at et eller andet sted er den sommerferie allerede begyndt. Den begyndte da vi fik en mail fra udlejeren om at huset var ledigt i den periode vil ønskede det. Og den vokser stille og roligt.

Og man kan blive sindssvagt skuffet når drømme ikke går i opfyldelse.
Men man kan ikke blive ked af det med tilbagevirkende kraft.


Kommentarer

Næste år ved denne tid — 3 kommentarer

  1. Åh Anne, du skriver så mit hjerte synger. Samtidig råber mit hoved Ja Ja Ja til hver en linie:) hvorfor ikke glædes på forhånd i stedet for at frygte skuffelsen. Kys til dig…
    Lykke

    • Tak Lykke. Sjovt nok tænkte jeg faktisk også på dig mens jeg skrev det. Og ikke kun fordi det kom til at handle om Sydfrankrig 🙂

  2. Spøjst. Havde engang en kæreste, som nærmest havde flg som motto: ‘Never set your heart on something until it actually happens’. Ja, altså, han var englænder. Prøver ikke at være international her. Men dengang var jeg 17 og syntes lige i nuet, det var så rigtigt. Og han var nok klog af erfaring. Senere brugte jeg ret mange år af mit liv på at rase på ham over, hvor forkrøblet det fandme er! Fordi det er så fattigt og sørgeligt. Og lissom frikøber en lidt for at kæmpe for tingene. Nå, nu er jeg på vej down that road again. So to speak. Men, needless to say, så holdt det forhold jo heller ikke…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.