MorgenRamasjang

Der findes dage, hvor man simpelthen bare bliver nødt til at elske hele verden i ren og skær nødværge. Fordi alternativet er at gøre noget, som man ikke bør gøre, når man er på den voksne side af 4 år gammel.

I morges stod Lulle op med noget, der mest af alt lignede en måtte af filt fra nakken og godt op på baghovedet. Vi kunne konstatere, at den der svanemærkede og på alle måder Umwelt-freundliche gør-håret-let-at-rede-ud-spray, som vi forsøgte at tæmme hendes usandsynligt flyvske fehår med i går, ikke virker helt efter hensigten. Vi kunne lige så godt have hældt cola med ad nakken på hende. Og nu havde hun så altså en 10-12 cm bred dreadlock, der faktisk ikke klædte hende særlig godt.

Altså: Lulle i bad. Med balsam i håret, og meget langsom udredning. Og Lulle ville hellere lege sæl (Se mor, jeg hopper VILDT i badet!). Overflødig oplysning: Jeg blev våd. Tiåringen listede ind på sofaen i stuen, og gik i coma til morgen-ramasjang i flimmeren. Imens undlod madpakken at smøre sig selv ude i køkkenet.

Lulle kom op af badet. Lulle ville ikke have tøj på. Lulle udviklede en ny form for kampsport med henblik på at undgå tøj. Jens Christian kunne ikke finde sit tøj. Jeg kunne ikke finde mit tøj. Eller nogens. Lulle havde gemt sit. Jeg smurte en madpakke. Og valgte ikke at opdage, at Lulle havde taget en leverpostejmad med hen i sofaen.

Jens Christian kom ud af døren med besked om at køre forsinkelsen ind på vej til skole. Det burde kunne nås. Jeg kom i tøjet. Lulle kom i tøjet – under moderat fysisk pres. Jeg opdagede Jens Christians madpakke i køkkenet. Kastede den i tasken. Tvang Lulle til at slukke for Peter Pan. Tvang Lulle ud i bilen. Konstaterede, da jeg bukkede mig ind for at spænde hende fast, at hun stank. Af lort. På en rigtig, rigtig ildevarslende måde.

Godt så. Ud af bilen igen – under protester, der må have givet genlyd over det meste af kommunen. Ind i huset, ud på badeværelset. Af med tøjet. Hun var tosset. Egentlig ikke så underligt, for da jeg endelig kom ind til bleen, var den lige så ren og tør, som da hun fik den på. Wtf?!

Nå, sagen opklaret – i entreen: Det var hendes støvle der stank. Hun havde trådt i noget af det, som den satans skovkat går og laver i vores have om natten. Den lortekat, som nu oven i købet var skyld i, at min datter hadede mig på du-har-ødelagt-mit-liv-måden.

Ind i bilen igen. Hen til dagplejen. Hvor hun nægtede at forlade sin autostol. Indtil hun pludselig spænede gennem indkørslen, skred ind af døren, og nægtede at sige farvel. Hvilket jeg egentlig ikke kan bebrejde hende.

Videre hen til skolen, finde 4.B.s klasselokale, aflevere madpakke, kørekørekøre i tåge med ingen sigtbarhed, ankomme til job midt i morgenmøde, og til en kaffemaskine som er ude af drift. Tågen er lettet. Solen skinner fra en skyfri himmel. Og jeg er lidt fortumlet – bare lige en anelse.

Tillykke til jer, der har haft æren af at afbalancere universets orden, ved at have en silkeblød og lækkerlangsom luksusmorgen. Håber I har nydt og værdsat den. Ellers får I nemlig besøg af en kat med dårlig mave – hvis ellers det der karma virker bare nogenlunde.


Kommentarer

MorgenRamasjang — 16 kommentarer

  1. Du er altså ren Familien Bartoldy, i Ord! :OD

    (Jo tak jeg har haft mavesyg killing i 14 dage og 700 kr i dyrlægeregninger. Pfyyyy…bvadr.)

    God torsdag til dig, med masser af sol! 🙂

  2. I sammenligning har jeg haft en fantastisk morgen … uden at værdsætte den ordentligt.

    … og med to katte derhjemme ved jeg så godt hvad jeg kan vente mig derhjemme 🙁

  3. Vi havde en af de der rotter (nogle kalder dem en hund), men størrelsen siger helt klart rotte(!) som havde lagt en lang, tynd ulækker lort lige uden for vores hoveddør!!!!
    Vi så endda teenagepigen som gik tur med rotten i går uden snor! Men anede ikke at den lavede klamme lorte i VORES græs!
    I må gerne beholde skovkatten ovre ved jer. Lad os håbe at den snart bliver kørt over af toget!

    Silkebløde morgener, de kører bare bedst uden dyrelort!
    Maria

  4. Om du så overdrev det hele med en faktor 10, var det alligevel en morgen, du sikkert snildt kunne have undværet.
    Jeg tør næsten ikke indrømme, at jeg smilede meget højt under læsningen, men det er du måske trods alt en smule forberedt på, kunne ske for nogle af dine læsere? 😉

    Jeg ville ønske, der var nogle effektive midler mod katte, der invaderer ens grund uden tilladelse – vores kattegæster jagter de småfugle, vi gør alt for at lokke til. Møgdyr. Kattene altså…
    Hvis jeg finder en løsning, skal jeg lade dig det vide.

    JC er, som drenge vist er flest, og Lulle kunne du måske overveje at klippe superkorthåret?

    Kors, hvor bliver jeg glad for min alder, når jeg læser dette indlæg.
    Men endnu mere glad for, at der findes en Anne i et Undreland, der formår at få det til at blive en komedie (farce?) i stedet for en tragedie 😀

  5. @Frau Putz: Ja, sådan må man se på de lyse sider. Ingen dårlige kattemave – det er da også en slags lyspunkt!

    @Lotte: Så måtte jeg jo lige google Familien Bartoldy. Fandt dem hos Gyldendal, med karakteristikken ‘den forvirrede og charmerende familie’. Det kunne måske nok være os – på en god dag.
    Håber katten blev rask for 700 kr!

    @Fie: Tak. Det gik jo. Men netop det med at tage en kop kaffe mere var det helt store hak i tuden, da jeg endelig kom (for sent) på arbejde. Kaffemaskinen var ude af drift. Og de gode græd, og de onde lo. For de onde drikker nemlig te.

    @Visitsen: Jo tak. Jeg håber nu alligevel at dine katte sparede dig for dårlig karma/mave.

    @Prophecy: Jep. Lulle holder hvor andre går op i limningen. Jeg planlægger at have en lækkerlækker morgen. I morgen.

    @Cecilia: Selv tak. Det må man godt.

    @Stine: Selv tak. Ja – hvad skal vi lave til den tid?

    @Maria: Ad! Jeg er heller ikke ret vil med de der hunderotter. Til gengæld holder jeg faktisk meget af katte – bare de vil lade være med at skide i vores sand.

    @Lis: Det kan jeg godt forstå. Killer-Brownies og uforstyrrede morgener. What’s not to love?

    @Ellen: Ingen faktor 10 – det er faktisk den skinbarlige sandhed hele molevitten. Og der må gerne grines. Det gør jeg jo også selv – nu, i strakt arm. Men saftsusme ikke, da jeg endelig landede på arbejde og kaffemaskinen var kaput. Uha, det var grumt.
    …Den besynderlige undertekst er, at selvom jeg af og til er paf over, hvor meget kaos der kan være på 150 m2, så håber jeg at Lulle vil være så venlig at lade være med at blive stor alt for hurtigt. Hun er simpelthen så god til at være 2 år!

    @Thinking Space: Sej? Den eneste grund til at jeg ikke lavede en strudsemanøvre i dynerne var vist, at jeg ikke havde overskud til at overveje mulige overspring, før jeg stod og gloede på den døde kaffemaskine ude på arbejde. *men tak*

    @Conny: Selv tak. Det var bedre i dag. Og herregud, det driver jo altid over på et eller andet tidspunkt. Sagde jeg nu, hvor jeg er på vej ind i dyngen af dyner, og ved at vækkeuret ikke ringer i morgen. Medmindre Lulle har pillet ved det.

  6. hold da kæft en morgen.
    men underholdene læsning var det.
    for jeres skyld håber jeg der går MEGET lang tid før du kan skrive et sådant indlæg igen.
    Der er intet som en for jaget morgen der kan efterlade en skidesur på alt og alle…næste gang jeg oplever noget lignede vil jeg gøre som dig knuselske verden i primitiv nødværge :))

  7. Fantastisk hverdagsbeskrivelse. Fedt at du for sat ord på at livet ikke altid er så lyserødt, så kan også jeg være med!

  8. @Maria: Ja – ikke altid det lykkes, men altid et forsøg værd!

    @Lene: Selv tak. Vi er leveringsdygtige i kaos på regelmæssig – men uforudsigelig – basis, så det lyserøde bliver aldrig helt uden pletter
    😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.