Mit liv som hund

Sidste år i Geneve:

Selvfølgelig havde det været sjovere hvis hunden også havde fået en omgang med den røde farve, men den slags skal man vist kun gøre, hvis man ikke er bange for at få en meget vred og farlig slags dyrevenner på nakken. Alligevel er det helt klart et af de der hund-og-menneske-par, som altid får mig til at smile. Det perfekte match.

Jeg hiver det gamle billede frem af én eneste grund: Jeg har mødt mit hundematch. Ikke som i ‘lige sådan en hund jeg altid har ønsket mig’. Nej. Som i ‘hunden jeg skulle følges med, hvis jeg skulle matches på samme måde som manden med pudlen’. Hunden jeg ville have været, hvis jeg havde været en hund.

Det slog mig pludselig, fordi jeg mødte én nede i Mejlgade i Århus forleden, og helt spontant tænkte ‘Ha! Så lang krop og så korte ben! Det er sådan en der kan blive så slank det overhovedet skal være, og som alligevel altid bare vil være en lille kommode’.

Der lød et underligt lille klik inde i selverkendelsen. Og pludselig syntes jeg bare vanvittigt godt om Welsh Corgien. Så godt at jeg blev nødt til at google dens personlighed da jeg kom hjem. Og fandt det her:

“They pack a large personality, which varies from clownish and attention seeking, to thoughtful and introspective”

“Despite their need for moderate exercise, Corgis need a lot of mental stimulation”

“This is one ‘old dog’ that likes to learn new tricks”

Jeg er en Corgi. Stor styrke og personlighed. På verdens korteste ben. Og opgiver hermed tanken om at nogen nogensinde skulle se på mig og tænke ‘Hvor graciøs’.

Og jeg må have sådan en hund. For det første tror jeg, vi vil kunne få det så godt sammen. For det andet kan scener som den her måske tage fokus fra min måde at være graciøs på:


Kommentarer

Mit liv som hund — 5 kommentarer

  1. Haha, må man godt grine lidt? I hvert fald lige et indlæg der fik smilet frem på hele mit ansigt.

    Den hund er for kær. Så skide værd med om den er graciøs!

    Kh Julie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.