Lullesnak og luftballon

Søndag:
– Lulle, det er sengetid.
– Det gider jeg ikke. Jeg skal altid i seng!
– Nej, ikke altid. Kun om aftenen. Og det er aften nu.
– Jamen jeg gider ikke sove.
– Det skal du altså. Kom nu ind og få nattøj på.
– Nej!
– Jo. Du skal i seng.
– O…kay. Men så er det også sidste gang.

Mandag:
– Lul, du skal i seng nu.
– Nej. Jeg gik i seng i går. Og det var sidste gang. Det sagde jeg jo.

Nu er det onsdag. Nogen er kommet til at tisse på min dyne. Jeg kan ikke huske hvordan det var, ikke at have børn. Og lige for tiden kan jeg næsten heller ikke finde ud af at skrive blog om andet end de ting der slipper ud af deres krøllede hjerner, når de forklarer hvordan verden hænger sammen.

Det er fint nok – men også lidt ensidigt i længden. Så her kommer noget uden børn:

I dag kørte jeg til Holstebro efter godt selskab. Da jeg kørte hjem igen, kom jeg til at følges et langt stykke med en luftballon. Det var pænt distraherende, især da den fløj langs med vejen, så lavt at man kunne se flammen når den varmede luften op.

Er der nogen der kan forklare mig, hvordan man styrer sådan en tingest? Eller – det gør man måske ikke? Måske er det ligesom med Lulle: Man må bare se hvor man bliver ført hen, og forsøge at ødelægge mindst muligt under landing?


Kommentarer

Lullesnak og luftballon — 5 kommentarer

  1. Åhhh de kære unger – de ved hvad de vil og især hvad de IKKE vil. Tiden uden børn forekommer også mig at være i en fjern fortid, og det selvom ældste-drengen kun er knap 3.

    Sengetiden er heldigvis (endnu) et stridspunkt her på matriklen, men det er påklædningen derimod. Stod det til knægten havde han sine Lynet McQueen-underbukser ALTID. Da han var 20 måneder opgav jeg for altid at komme ham i smækbukser, da det var en veritabel slåskamp at få dem på ham. Han VILLE ikke have dem på, hvorimod andre bukser kom på uden problemer. Man skal vælge sine kampe med omhu, det siger de kloge. Hvilket jeg og min mand så gør

  2. Vinden blæser i mange forskellige retninger i de forskellige luftlag, så hvis man er god til at flyve luftballon, kan man stige op og ned og placere sig i den højde, hvor vinden blæser i den ønskede retning.
    Og ja, der er visse ligheder i forhold til at navigere, når det drejer sig om børn. I hvert fald når det drejer sig om Karl-Emil. Jeg observerer de forskellige luner, mærker hvordan vinden blæser, forsøger at placere mig der, hvor jeg fornemmer at vinden blæser til min fordel og sætter derefter ind, hvor det er mest gunstigt.Gid der var en styrpind eller et ror. Bare engang imellem.

  3. Sådan Lulle. Det er vigtigt at stå fast ved det man siger. Være tro mod sig selv.
    (Jeg må hellere passe på med hvad jeg skriver. Det kunne jo være Dicte fandt på noget lignende en dag)
    Det er et flot billede med den ballon. Jeg er glad for, du stadig kunne holde bilen på vejen og ikke blev afsporet fordi luftballonen stjal opmærksomheden 😉

  4. Kan man svare på kommentarer med næsten to ugers forsinkelse? Jeg forsøger at holde liv i bloggen, for jeg ved at den nok skal komme op i omdrejninger igen. Og indtil da lever den sit langsomme liv, og måske læser I med endnu…

    @Frederikke: Er RAHALD en tilsvarende anarkistrebel, så god arbejdslyst! Jeg forsøger pt. at aftale med mig selv, at det topper nu, med den 3-et-halvt-åriges hysteriske kamp mod a-l-t hvad der ikke danser efter hendes pibe. Forsøger at tro på det. At vi i det mindste, om et par år, får en lille pause i hyletonen før det går løs igen a’la teen. Og samtidig er hun jo stadig jordens bedste, sjoveste, dejligste, og sådan er det. Simultant.
    Vi overvejer ikke flere. Det har dog ikke noget med nogens temperament at gøre. Jeg tror bare at min 40 års fødselsdag var en mental skillelinje for mig. Man kan sagtens få børn på den side af 40, det ved jeg godt. Men jeg har fået dem jeg skal have. Og hvilke børn!

    @Jette: Åh ja, at vælge kampe med omhu! Lul er i børnehave i dag, i det værste mønstermix i de printede tekstilers historie. Fordi hun insisterede, og jeg simpelthen ikke gad slås om det. Så nu er der nogen der får ondt i øjnene henne i børnehaven.

    @Mette D: Tak for skøn analogi mellem ballonflyvning og Karl Emil! Har du prøvet? – ballonflyvning, altså?
    Jeg gad også godt have en styrepind eller et ror. Og en manual. Og et anker. Kan evt. tilbyde at bytte med et skud ild i røven. DET mangler vi ikke her!

    @Mette: Du har ret, det er godt at være tro mod sig selv. Og jeg tror vi har en, der aldrig får problemer i den retning. Så skulle Dicte vise sig at have en rem af samme stålsatte hud, så tror jeg helt sikkert det er postivt. Men nårh, I kommer til at løbe stærkt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.