Kedelig

Nå, men jeg findes endnu, selvom om man skulle tro det var løgn. I forhold til aktivitetsniveauet her på bloggen, mener jeg. Og er der overhovedet nogen, som gider blive ved med at læse forsikringer om, at jeg skam er her endnu, og lige om lidt kommer stærkt tilbage og blogger i vildskab, så I får svært ved at følge med?

Jeg tror jo ikke engang selv på det.

Det er ikke fordi jeg er blevet træt af blog. Overhovedet. Jeg er bare begyndt at passe min nattesøvn (så godt jeg kan for Lulle) så der er ganske enkelt færre timer at give af. Føles faktisk, som om jeg har hakket en stor luns af mit liv. Til gengæld er jeg mindre zombie når jeg er på, og med tiden forhåbentlig også bare mindre. Rent fysisk, forstås.

Det er den ene side af sagen. Den anden er, at jeg har været helt vildt kedelig. Lavet kedelige ting, tænkt kedelige tanker, spist kedelig mad. Eller i grunden er det jo samme side af sagen: Jeg er begyndt at sove mere, for at have overskud til at leve sundere. Hvis ikke det er kedeligt?

Selvfølgelig har det også betydet, at hver gang jeg har forsøgt at skrive et blogindlæg, er det blevet så kedeligt, at jeg ikke engang selv gad læse det.

Hvad gør man så? holder lukket på grund af kedelighed, eller prøver at tage sig lidt sammen?

Jeg tror jeg prøver at tage mig sammen. Har aldrig været specielt vild med falliterklæringer.

Måske gror jeg lige en rygrad.
Forresten er det også løgn at jeg har været kedelig hele tiden. Sidste torsdag var jeg fx på Voxhall og tage hatten af for Falullah. Som er lille og megasej, når hun hopper fra balkanballade og helt ud på kanten af punk. Og som er den første jeg har set drikke Jack Daniels direkte af flasken på en ladylike måde.

Og lige i går havde jeg fx fødselsdag. Ok. Selvom jeg ikke kan forstå at jeg forlængst har forladt ‘midten af 30’erne’, som var mit aldersmæssige hood, og stadig er det. Jeg var vildt god til at være 35. 40’erne er sådan lidt… sværere at forholde sig til. Fordi jeg har udviklet en paranoia, gående på at jeg selv synes jeg er totalt jævnaldrende med dem i 30’erne, men samtidig helt overbevist om, at de synes jeg er gammel.

Nå, men jeg forventer mig meget af i år, faktisk. For nu er jeg 42, og som alle der har blaffet i galaxen vil vide, er 42 simply the answer to life, the universe and everything.

…Så I spørger bare, hvis der er noget I vil vide.


Kommentarer

Kedelig — 12 kommentarer

  1. Glæder mig ellers helt vildt til det der bloggeri i vildskab, skal nok prøve at hænge på 😀 Nå ok, jamen nattesøvn er måske også godt at dyrke i en periode, er da osse glad for at høre fra dig engang imellem 🙂

  2. Tillykke med fødselsdagen igår 🙂
    Jeg tror på at du er skidego’ til at være 35, for det var faktisk det jeg troede du var. Uden overhovedet at have set dig eller noget… Men min mor er vild med 40’erne, så mon ikke også du bliver det! 🙂

  3. Tillykke med fødselsdagen. Og med nattesøvnen og sundheden. Måske man skulle prøve at følge dit eksempel. I hvert fald vil jeg glæde mig til om to år, hvis det der 42 virkelig viser sig at være fantastisk!

  4. Hmmm… Tillykke med fødselsdagen. Du kender mig ikke og jeg kender kun dig fra din blog men jeg er midt 30´erne og er egentlig meget overrasket over at se at du ikke er min alder! Alligevel har jeg læst din blog i godt over et år og har også købt et smykke af dig, så lidt må jeg da vide…. så bare fyr løs med de 3o’er agtige holdninger, de klæ´r dig!

  5. livet leves IKKE her ved tasterne men ude i den virkelige verden det gør Du lige nu lever livet altså 🙂
    Bliv ved med det!
    Tilykke med fødselsdagen.
    knus Maria

  6. Jeg har også overvejet det der nattesøvn. – Er det så godt, som de siger?

    Har faktisk også hørt, at man kan risikere at blive mindre af det – så hvad laver jeg her på denne tid…?? ;o)

    Stort tillykke med fødselsdagen!
    Jeg kan nu ikke forestille mig, at du kan skrive om nogetsomhelst på en kedelig måde :o)

  7. Du bliver aldrig kedelig, heller ikke selvom du prøver.

    Tillykke. Som Rikke skriver er 40erne udnævnt til de nye 30ere så mon ikke du ender med at elske dem?

  8. Bare rolig… Kender godt fornemmelsen af at være blogger-kedelig… Men vi er her jo allesammen ind imellem og læser med. Også selv om der kan gå VILDT lang tid imellem. Det kan der i hvert fald hos mig…
    Tillykke med de 42… Svaret er stadig en gåde, men svaret er… 42 !!!
    Tillykke med det! Jeg venter med spænding til MIN store 42-års dag i august…
    God aften til dig!
    -LisBeth.

  9. TAK! Hele vejen rundt. Jeg har ikke dårlig samvittighed over, at jeg er sådan en slatten og sporadisk blogger for tiden – sådan er det bare af og til. Men jeg er godt nok ikke stolt af mig selv, når jeg ikke får svaret på kommentarer. Og så endda sådan nogle gode nogle af slagsen, og med tillykker og alting. Tusind tak.

    Jeg er rigtig glad for hver eneste af dem, og de er blevet læst da I skrev dem. Jeg har bare ikke siddet stille OG haft hjernen slået til på samme tid …længe.

    Indtil videre er 42 ikke rigtig svaret på meget andet end hvor forvirret man bliver, når man bilder sig ind at éns kalender udvider sig i takt med at man propper mere i den – og det viser sig ikke at være tilfældet. Men sommeren lyser forude og jeg er ved at være tilbage på normalt omdrejningstal. Hvilket er dejligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.