Hilsen fra falderebet

20110720-084852.jpg

Fandt ikke en leverandør der kunne (ville?) lave ti streamere nu og her – undskyld til jer, der havde meldt jer med bestillinger – men det skulle da være løgn, så hurra for selvklæbende folie og sprittuser. Og til stadighed ned med provinsmentalitet og statsfinancieret paranoia.

Nu vil jeg slå min ømme røv i co-pilotsædet und fahre auf der Autonahn mod Frankrig. Og love mig selv at jeg aldrig, aldrig mere vil forsøge at sætte personlig rekord i squat, dagen før store pakke-og-gøre-hus-udlånsklart -dag. Av.

Egentlig havde jeg overvejet at lade bærbar stå hjemme og opfordre huslånere til at gæsteblogge. Men nu er den pakket aligevel. I håb om at jeg begynder at skrive igen, når jeg kommer på eksotisk græs i Jurabjergene og omegn.

Hej så længe.


Kommentarer

Hilsen fra falderebet — 10 kommentarer

  1. Fed styling! Så kan du gå ferien i møde med et politisk opråb og personligt standpunkt. Så betyder fibersprængninger i inderlår da ingen ting 🙂
    God ferie!

  2. Sej hjemmelavet streamer! Vil kigge efter jer (og lover at dytte), hvis vi passerer jer dernede af… Fredag kører vi sydpå – og det er også noget med nogen Jurabjerge og en sø, der hedder Cha-et-eller-andet.

    Rigtig god ferie!

  3. Forrygende streamer! Hm, hvordan kan jeg mon få en på cyklen, så det ses? Nå, pyt – håber jeres holder, til I kommer hjem – og god tur.

  4. Kommer du ikke snart hjem, Anne – savner dine filosofistiske betragtninger noget så eftertrykkeligt. Dit undreland er stærkt vanedannende.

Skriv et svar