Ginette Wien

Jeg har ønsket mig et (eller mange) af Ginette Wiens keramiske fabeldyr, siden jeg så dem for første gang. De taler til noget dybt i mig. Måske har jeg været fabeldyr i et tidligere liv.

Jeg har også længe ønsket mig at få lov til at kigge i hendes værksted, og til at stille cirka tusinde spørgsmål. Så da jeg pludselig stod og var på kursus og skulle stampe historier op af jorden, skrev jeg til Ginette. Og fik lov til at komme forbi med hele udtrækket af multimediehabengut. Og blev ikke skuffet.

Det første fabeldyr
Jeg var nær aldrig kommet derfra igen af bar fascination, og da jeg endelig fik revet mig løs, var det med hovedet fuldt af snak om Tom Waits, Shakespeare og Kvium, om hvordan ler minder om en stor numse der falder ud over en stolekant, om lugten af våde høns og om mærkelige navne.

Og så kom jeg hjem og skulle klippe og producere og gøre ved. Uha. De kameraer vi havde til rådighed var kun en anelse større end en smartphone (men meget mindre smarte). Så det var godt nok dogme, det jeg fik hældt over på computeren.

Men. i al sin ubehjælpsomme dogmehed kan den lille film her godt lige fortælle historien om, hvordan Ginette begyndte at lave fabeldyr. Hvis altså ikke man bliver så søsyg af indledningen, at man hæger med hovedet ude over rælingen, når selve historien går i gang… Men. ja, altså. Værsgo. Bare. Og ja, jeg ved det godt. Der er langt igen, før jeg vinder videojournalistiske priser. Langt. Og man skal skrue godt op, for lyden er heller ikke noget at råwe hurra for.

Og mange flere fabeldyr
Nå. Men heldigvis findes der jo så et medie, som man kan forelske sig helt i, indtil man har fået lært at styre videoprocessen (og har kastet mange tusinde kroner efter et ordentligt v-kamera). Soundslides igen. Uh, Soundslides. Det nye sort.

Og for de ikke så søstærke: Det her er del mere behageligt at kigge på.

Her præsenterer Ginette Wien ti af sine dyr. Og sin ret så fabelagtige forkærlighed for at fortælle om dem. PS: fingrene væk fra hønen. Den er min!


Kommentarer

Ginette Wien — 8 kommentarer

  1. Tak for et dejligt indlæg om en fuldstændig fantastiesk kunstner, som jeg også er stor beundrer af.
    Her hvor jeg sidder og skriver ligenu kan jeg se vores søde lille GW-fabeldyr, som passer på os fra vindueskarmen i stuen. Tror snart den skal have sig en makker!

    De bedste hilsner fra Helle

  2. Hvor er det inspirerende og bare så dejligtglædeligt at se hende arbejde og fortælle. Og disse skønne fabeldyr…
    Tak for du deler denne historie – jeg kendte hende ikke 🙂
    Godt fanget, godt filmet 🙂

  3. Skønne film……vidunderlig kunst.
    Jeg kendte hende ikke – og er meget glad for at du har indviet mig i hendes kunstneriske verden.

  4. @Helle: mon ikke også det er bedst for sådan et lille fabeldyr at have en makker?
    Jeg ville bare have et forfærdeligt mas med at vælge. I de to dage jeg tilbragte i Ginettes værksted, kunne jeg have adopteret flere end jeg havde plads til i bilen.

    @Lotte: Tak. Næste gang du kommer til Århus, skulle du lægge vejen forbi Ginettes værksted. Jeg har på fornemmelsen, at du ville blive helt blød i knæene!

    @Nya Holm: Tak, det er jeg glad for.

    @Hulemor: Ja, ikke? Jeg er også helt bidt. Du kan hente programmet her, hvis du har lyst til at prøve selv: http://www.soundslides.com/

  5. Du må gerne få en pris af mig. En fabelfantastisk én.

    Jeg kendte hende ikke men er forelsket helt ind i knoglerne. Å.

    Måske har jeg også engang været et lille kluntet fabeldyr med alt for små vinger og en glubende kagesult. Eller vent…. Måske er jeg det endnu?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.