Funch-konkurrence: Den store (uhyggelige) finale!

SÅ har vi fundet en vinder, hurra!

Og nu skrev jeg vist godt nok at Lulle ville trække vinderen, men helt ærligt, Lulle er totalt utilregnelig foran et kamera, og det er halloween (like it or not), og Jens Christian havde været zombie siden klokken to i eftermiddags. Det blev vi nødt til at udnytte.

Og derfor… Wuuuuuh….. skrev vi alle jeres navne ned. Med blod (så kan den skovkat måske lære at lade være med at skide i vores have). Og så satte vi gyserlys ude i garagen (cykellygte med tre LED-pærer). Og så skød vi den helt vildt uhyggelige sekvens, hvor snigende zombie trækker en vinder i nattens mulm og mørke.

Desværre havde zombien muligvis fået mere guf end gys på sin tur rundt i tusmørket. I hvert fald havde den lidt problemer med maven under optagelsen. Det gik en anelse ud over uhyggen i slutningen, men til gengæld er det ikke alle og enhver, der har hørt en zombie fnise.

TILLYKKE til vinderen!

Og tusind tak til alle der var med.


Kommentarer

Funch-konkurrence: Den store (uhyggelige) finale! — 7 kommentarer

  1. Anne! Jeg elsker din blok! Og dit overskud! Jeg er ked af, at jeg ikke havde noget af det der lækagespray… (men du må da indrømme, at det er et akut behov af de mere sjældne:))

    Kh Helle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.