Frosne afrikanske dyr i november

uhelbredelig novemberSøndagsgrå er en velkendt novembernuance, fjernt men umiskendeligt beslægtet med tryghed. Klokken er femtentrediveetellerandet og det er tusmørkt, regnen siler. Det er sådan en dag der fylder sig selv op med pasning af basale behov og hvad man gør ved dem. Marinerer grønkål. Sorterer vasketøj. Glor ud i luften og hører Lou Reed. Konstaterer at der er gået uhelbredelig november i græskaret på fortrappen.

Det er også sådan en dag, åbenbart, hvor den lokale SuperBrugsen har opkøbt en zoologisk have eller noget. Der var zebra, krokodille og kamel i køledisken. But. Why? – tænkte den sure dame. Det er november. På en eller anden måde ekstra bizart med frossen afrikansk fauna i køledisken i november. Eller ironisk. Og november-ironi er for viderekommende, det ved enhver der har mødt den.

Desuden kan jeg sagtens selv finde ud af at være eksotisk.

Er fx holdt op med at spise sukker og hvede og andre ting med hurtige kulhydrater. Det er snart længe siden faktisk. Og hvis nogen vil høre om hvor fantastisk det er, kan de bare trykke på knappen og selv finde ud når de har fået nok, for jeg kan fortælle i timevis om hvor godt jeg har det. Men ellers forsøger jeg at lade være med at være et omvandrende tema.

I hvert fald når jeg er sammen med folk som ikke kan komme væk.

Det kan I godt her, så måske smider jeg en opskrift eller to på et tidspunkt. Jeg har nemlig konstateret, at jeg er ret vild med at lave mad a’la lchf. Jeg har også lyst til at dele, men er bare en elendig madblogger. Bruger sjældent opskrift, hvilket gør det pænt svært at gengive mængder. Glemmer at tage billeder. Glemmer i det hele taget. Fx. hvad jeg spiste i går.

Så jeg bliver nok ikke madblogger i den store skala, hvis jeg skal være realistisk. Og realistisk er det nye gråt. Og gråt er det gamle november, og så er vi tilbage igen.

November. Som lige nu klemmer en smal stribe lys ud af en regntung himmel. Svagt, energisparepærefarvet lys. Men den skal have et point for i det mindste at forsøge. Det kan ikke være nemt at være årstidernes svar på Æsel fra Peter Plys.

November er frosne afrikanske dyr i en køledisk.
Ironisk, realistisk, grå.

…heldigvis er den også alt det andet som vi vælger at udnævne den til, så rigtig meget god fornøjelse med det.


Kommentarer

Frosne afrikanske dyr i november — 2 kommentarer

  1. Hvordan er det lykkes dig, at snige dig væk fra sukker og hvede? Jeg er dybt imponeret. Og afhængig. Jeg forstår narkomaner, alkoholikere, rygere og andre med ufravigelig trang til noget, når jeg ikke har sukker inden for rækkevidde. Jeg sætter mig ned og venter, til der kommer et indlæg om det! Jeg flygter ikke …

    • Anne – du skriver fantastisk. Jeg er rørt og rørstrømsk og får ulden stemme, når jeg læser dine ord højt for min familie. Hver gang. Minder mig om nærhed på den længselfulde, lidt fjerne og forgængelige måde. Tak…

Skriv et svar