Fordi jeg sang i kor

Fordi jeg sang i kor, tog jeg med koret på turné i Irland. Og fordi der var mulighed for at forlænge turen, blev jeg hængende da de andre rejste hjem efter afslutningsfesten. Og fordi afslutningsfesten havde givet mig verdens værste tømmermænd, faldt jeg i søvn i en bus lige udenfor Galway.

Og fordi jeg faldt i søvn i bussen, havnede jeg i en lille flække helt ude vestpå. Og fordi jeg havnede der, mødte jeg en mand. Og fordi vi kunne lide hinanden, blev vi kærester.

Og fordi vi var kærester, ville vi gerne være sammen hele tiden. Og fordi han havde børn, kunne han ikke lige flytte til Danmark. Og fordi han ikke lige kunne flytte til Danmark, bestemte jeg mig for at flytte til Irland.

Og fordi jeg ikke uden videre havde råd, fandt jeg mig et ekstra job, så jeg hurtigt kunne spare op. Og fordi jeg ville spare hurtigt op, arbejdede jeg hele tiden. Og fordi jeg arbejdede hele tiden, havde jeg snart råd. Og fordi jeg snart havde råd, rejste jeg til Irland for at planlægge det sidste.

Og fordi jeg kom for at planlægge det sidste, blev jeg meget ked af det, da min kæreste pludselig havde det skidt og slet ikke kunne overskue det hele. Og fordi han ikke kunne overskue det, rejste jeg hjem uden nogen anelse om, hvad jeg så skulle stille op med mig selv.

Og fordi jeg ikke havde nogen anelse, fortsatte jeg med at arbejde samme sted som før. Og fordi jeg fortsatte med at arbejde der, kunne dem der kendte mig godt se at jeg ikke var glad. Og fordi jeg ikke var glad, var der nogen der spurgte om der var noget de kunne hjælpe med.

Og fordi det var rart at tale med dem, lærte vi hinanden bedre og bedre at kende. Og fordi vi lærte hinanden bedre at kende mens jeg blev gladere og gladere, var der især én, jeg kom meget tæt på. En mand. På det job jeg havde taget for at få råd til at flytte over til den kæreste jeg havde mødt på den rejse jeg havde været på, fordi jeg sang i kor.

En mand.
Alfa
(the dude formerly known as SOVS).

Og fordi Alfa var Alfa… er vi her nu. Tolv år senere.
Med søn og datter og liv og hverdage og alting.

Fordi jeg sang i kor.

Skal du på aftenskole i år? Sæsonen starter nu.
Get going, du aner ikke hvad det kan ende med!


Kommentarer

Fordi jeg sang i kor — 14 kommentarer

  1. Manner, fra FOF til evigheden… DET er da en reklame, der vil noget! Og med noget mere appel til fantasien end de der kønsløse pamfletter fra diverse oplysningsforbund – som jeg nu pligtskyldigst vil studere lidt nærmere 🙂

  2. Åh! P har meldt sig til aftenskole. Fransk madlavning. Jeg håber han bliver hos “Barbie” og mig!

    Men god historie. Det er sjovt at tænke på hvad der kunne ske, hvis man valgte at køre til højre i stedet for til venstre …?

    Livet føles nogle gange så tilfældigt.

  3. Ja bare fordi jeg gik i byen på Boogies for mange år siden……
    Mødte jeg Tore og ellers havde jeg nok ikke været i Hinerup i dag og i kreaklub med dig…..!

    Og selvfølgelig skal jeg på aftenskole!
    Som læreren…..

  4. Sikke en dejlig livsbekræftende historie. Ja jeg mødte også min mand, da jeg havde kærestesorger, fordi en anden mand valgte at afbryde vores forhold ret så pludseligt. Her bagefter jeg er lykkelig for, at jeg ikke forblev kæreste med x’en, for han når ikke min nuværende mand til sokkeholderne.

    Faktisk overvejer jeg kraftigt, at tilmelde mig et sykursus på aftenskole, men risikoen for at møde en mand der, er nok ikke særlig stor.

  5. @Line: jo, kom nu! Alt kan ske! Det behøver jo ikke handle om dit parforhold. Det kan også være at du bare bliver millionær ved et tilfælde. Eller berømt ved et uheld.

    @Lykke: Ja pas nu på hvad du vælger. Bag de sparsomme oplysninger om ‘blomsterbinding for begyndere’ og ‘Tysk II’ ligger fremtiden og venter med overraskelser i posen!

    @Putz: Ja stakkels ham. Jeg overvejede om jeg skulle gøre lidt mere ud af at skrive, at det altså ikke var fordi jeg havde været for hård ved ham. Nok snarere, fordi han ikke var helt så færdig med at komme over en hård skilsmisse, som jeg (og han selv!) troede.

    @Mette: Jeg tror nu ikke du skal være bekymret. Allerhøjst for, om du nu skal til at spise coq au vin og ratatouille hele vinteren.
    Men ja – det er sjovt at tænke på, hvordan den ene tilfældighed fører den anden med sig. Mon du har set ‘Sliding doors’?

    @Maria: så siger jeg tak fordi du gik på Boogies!
    …Og ja, du er læreren. Har du tænkt på, hvor mange menneskers livsbaner du holder i din hånd, Maria? Du er jo nok noget af det tætteste vi kommer på en skæbnegudinde i 2010. Bortset fra korledere, selvfølgelig.

    @Jette: Jeg blev også helt underligt tilpas da jeg tænkte på hvordan min verden ville have set ud, hvis ikke min irske forbindelse havde trukket følehornene til sig. Så havde mine børn ikke været her. Det er en helt umulig tanke!
    Hvad sykurset angår, så er det jo heller ikke der du skal møde din fremtid. Det er alt det, det kan føre med sig der kan udvikle sig!

    @Rikke: Sjovt! Men jeg tror kor er et godt sted at mødes. Kender i hvert fald til to par, som fandt hinanden over noget bladsang. Mødte du din mand i koret, eller var det lige så inddirekte og kringlet som her?

    @Frederikke: Tak! Det er nu ikke sådan præcis lige nu at det er tolv år siden, men i år. Det var faktisk omkring sankt Hans, så til jul er vi kobber-kærester …eller hvad det nu hedder.

    @Annette: Tak!
    Ja, det er fantastisk. Af og til leger jeg med tanken om at samle på den slags sjove sammentræf-historier, og lave en bog om gode tilfældigheder. Elsker den slags historier, som altid slår selv den livligste fantasi med flere længder.

    @Fru Z: Jamen hvorfor skulle man også jagte kærester på den anden side af kloden, hvis den helt rigtige bor lige inde ved siden af? – Så heldig kan man jo også være!

  6. GODT indlæg!! Sjovt som den ene ting tager den anden – og fører noget tredje med sig. Fordi jeg ville til Sverige på et kursus, der ikke blev til noget kom jeg til England. Og der mødte jeg en mand. Som jeg nu 9 år senere er gift med og har en dreng med….

  7. Uff… Jeg skal undervise AOF for første gang fra sept – og føler pludseligt et helt andet, og meget tungere, ansvar hvile på mine skuldre nu.

    Det er jo ikke længere blot korssting og stoflapper det handler om, men FOLKS FRIGGIN´ LIV, for saddan!

    *Gulp*

    😉

    (Og psst… Jeg har tagget dig, hvis du vil være med?!)

  8. @Anne T: Tak!
    Ja, i virkeligheden findes der jo nok ikke mange, som ikke har en eller anden historie der på samme måde er en kæde af årsagssammenhænge, som ingen, ikke engang de selv, kunne have forudset. Heldigvis!

    @Kirsten: Ja, det er jo lige det, men i virkeligheden kan du jo nok ikke gøre så meget andet end at stå for undervisningen, og så bare leve med visheden om at kursisternes skæbne lurer i korsstingene!

    …tagget mig? Hvor? Jeg synes da ikke jeg har set noget ovre hos dig?! (og jeg er da nysgerrig, men har allerede skrevet de syv yndlingsting og den slags indtil flere gange, så måske, hvis det er noget nyt…)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.