Et lille stykke med fortid

Min hjerne er verdensmester i gakkede gangarter.

Specielt de der underlige associationskæder man kan lave – hvor man kan komme fra medisterpølse til Kilimanjaro på under 25 sekunder, uden at det på noget tidspunkt undervejs bliver ulogisk.

Sådan havnede jeg ad kringlede omveje pludselig i en erindring om den formiddag i en krøllet fortid, hvor jeg havde kørt en omgang hennafarve i håret, hjemme i det lille bofællesskab i Åbyhøj. Endnu længere tilbage i tiden end det med grødisen.

Hennafarve i håret. Og så hele hovedet pakket ind i staniol, for ikke at drysse. Og så var jeg i gang med at forsøge at ordne en radio hvor antennen var knækket af. Og så ringede det på døren. Det var postbudet.

Gad vide hvad han egentlig har tænkt, da jeg åbnede døren iført staniolhat, og med en antenne i hånden.

Det sidder jeg så og griner af nu, 20 år efter.

Jeg er ikke så hurtig.


Kommentarer

Et lille stykke med fortid — 17 kommentarer

  1. Tak for latterudløsende indlæg.
    Det hvirvlede op i min erindring om dengang jeg benyttede en aleneaften med 3 måneders tvillinger, på en gang turkisfarvet mudderansigtsmaske, en af dem der, der skal tørre, inden de vaskes af.
    Lillepigen knirker og jeg drøner ind for at berolige, før hun får vækket brormand.
    Ved synest af mor med blåt revnet ansigt, bryder lillepige ud i brølende krampegråd. Brormand vågner også, rædslen tegner sig i hans lille ansigt, da han ser det blå monster.
    Der ligger to rædselsslagne babyer på badeværelsesgulvet, mens det blå monster febrilsk kaster vand i hovedet og det meste af badeværelset, for hurtigst mulig at blive det velkendte mor-dyr igen.

  2. Ha hahahahahaha Fantastisk! Åbyhøj for 20 år siden var ikke for sarte postbude – ved det, for jeg boede selv i 8230 dengang! Men tror egentlig ikke at jeg pakkede hennaen ind!?

  3. hihi! Min bror, du ved nok, havde også en henna-periode, og en dag, han var sent på den, måtte han sætte en hat på hovedet og gå ud med hele møget. Hatten blæste selvfølgelig af lige der midt mellem boligblokkene…så han måtte springe efter den med flagrende plastikpose på hovedet…

  4. Uh, Henna perioden, inkl. staniol. Husker weekender hjemme fra efterskolen, forelsket som 15 årig og et forsøg på at være cool og …henna ;o)

    nogengange er det ok ikk at være så hurtig.

  5. @Hanne: Selv tak, og i lige måde! Nu har du forhåbentlig lavet en opsparing til den psykologregning der uværgeligt vil komme, når dine stakkels børn en dag må i gang med at bearbejde traumet over den blå parallel-mor?

    @LisBeth: Selv tak. Er sikker på at det er sundt at starte dagen med at grine.

    @M: Selv tak. Håber det går stille og roligt fremad med Ungeren, den mærkelige dør i trappen – og alt det andet. Gad så godt lige lægge vejen indenom. Kram!

    @Arduinna: Tak og selv tak, Jordbo!

    @Ninapb: oh yeah, Åbyhøj var maaad i halvfemserne! Hvis du kørte forbi et hus på Silkeborgvej, hvor der stod en voksmannequin på balkonen, så ved du hvor jeg boede. ‘Aarhus Raahus’ blandt venner. Det var en festlig tid, selvom vi brugte ret meget af den på at skændes om, hvis tur det var til at gøre rent…

    @Kirsten: Ha! Det har været et fint syn. Hvorfor er det lige netop nu jeg kommer til at tænke på, at det var en af din brors venner, der en dag udtalte de uforglemmelige ord ‘du ligner et dyr der har skidt ned ad sig selv’? – Det var godt nok om styrthjelmshår, men alligevel…

    @Prophecy: Hæhæ. Må jo så tilstå, at min hennaperiode kører på 25. år, snart. Er simpelthen bare lidt pænere med end uden. Har nogle få gange taget tilløb til at lade det vokse ud, men hver gang kommer der en eller anden og siger at jeg ser bleg ud og spørger om jeg er syg. Så det kan være det samme.

  6. Hahaha.. Jamen for den. Postbudet havde da sikkert kigget højt efter flyvende tallerkener..
    Henna, det holder….stadig!

  7. @Vita: det var ikke så lidt. Tak. Og kram til dig også!

    @Madame: Det er jeg jo heller ikke. Men jeg er gået over til husholdningsfilm!

    @Maria: Tak. Og i-meget-lige-måde – selvom du ikke går med stanilohat. Eller gør du?

    @Pernille: Det håber jeg. Eller også har han bedt om en anden rute, fordi han ikke vil risikere noget fra de underlige mennesker på hjørnet af Christian Winthers vej!

    @Sidsel: Jep! Det holder. I hvert fald når man ved hvad alternativet er.

  8. Anne I love you og din hjerne. Jeg kender det så godt. Og kan engang imellem finde på at sige til Thure ‘Ai ved du hvad, så engang…der…’ og så kører det. Jeg kan også huske hvad for noget tøj forskellige mennesker gik i i min skole. Og huske telefonnumre, som man jo sådan set aldrig skal bruge. Sært er det.

    Tak fordi du er i samme båd.

    Ellen Degenres har lavet den sjoveste sketch om kvinders tankegang, når man er kommet i seng, jeg skal se om jeg kan finde den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.