Et helt langt liv

Min mormor.

Næsten 93 år.
Tre børn.
Syv børnebørn.
Tretten oldebørn.

Så kan man godt sige
at man har været her.
Og sat sig spor.
Og så er det i orden
at lukke og slukke
når man er træt.
Og i dag har ikke været sørgelig
på den knugende måde.
Men eftertænksom, taknemmelig og tyst.

Og tydelig:
Livet er en rejse, ikke en destination.

Vi ved det jo godt,
men i afskeden ved vi det med et særligt nærvær.
Os der lever, vi skal gøre det ordentligt undervejs.

Jamen jøsses da! Sagde min mormor.
Hun havde den hjerteligste latter.


Kommentarer

Et helt langt liv — 15 kommentarer

  1. Jeg måtte lige synke en klump for at få tårerne væk her på kontoret midt i middagspausen. Hvor var det et ualmindeligt smukt og velskrevet indlæg.

    Hvor var hun en smuk pige. Din mormor. Tak for et dejligt indlæg!

  2. Jeg havde fornøjelsen af at møde hende. Dejligt menneske, som du skriver, skabte en dejlig familie som jeg holder meget af! Tak, fordi du er så god til at sige så meget med så få ord! Smukt!

  3. Det er ikke første gang, at et af dine indlæg har rørt mig, men jeg tror det er første gang, det har rørt mig til tårer. Jeg håber alle, som har haft æren af at være tæt på din mormor, formår at se så lyst på situationen som du gør.

  4. Flot skrevet! Sådan en mormor mistede jeg i maj. Hun blev 89 år, fik 6 børn, 14 børnebørn, 20 oldebørn og 2 tipoldebørn. Hun sagde “Det’ er alletiders” – og mente det. Det er sørgeligt, ikke fordi det er tragisk men fordi de var dem, og savnet er enormt.

  5. Enig med de andre – det var smukke ord, som din mormor sikkert ser i sin himmel.
    Nej, det er ikke nogen tragedie at dø, når man har haft så langt og godt et liv, men trist bliver man jo alligevel, og savner gør man da også.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.