Den gamle by

Ikke museet nede i bunden af Botanisk Have. Men alt det rundt om. Århus.

Århus er min gamle by.

Jeg flyttede til Århus i januar 1990. Og rykkede ud i Provinsflækken i marts 2000. Det går først op for mig lige nu, at jeg tilbragte præcis et tiår i Århus. 90’erne. Min generations forvirrede fin de siècle.

Det går også op for mig, at 90’erne både begyndte og sluttede med, at jeg flyttede hjemmefra. For i løbet af det rastløse tiår blev Århus mit hjem. Det gik op for mig i dag, da jeg zigzaggede gennem større og mindre gader fra Vesterbro Torv til Bruunsgade.

Var til temadag i min a-kasse. Om vilkår for freelancearbejde og selvstændig virksomhed. Blev egentlig kun klog på, at jeg ikke står på tærsklen til noget der indebærer et CVR-nummer (medmindre jeg pludselig bliver løbet over ende af folk der vil købe min tid – og I siger bare til!).

Vaklede ned fra 7. sal og ud i den disede by med hovedet fuldt af lovgivning og retningslinjer. Og blev pludselig stående. Og gik tre skridt tilbage. Og opdagede, at det der havde forstyrret mig, var en bygning der var blevet revet ned og erstattet med en anden, højere.

Ikke at jeg på nogen måde har styr på, hvad der sådan bliver revet ned og bygget op i Århus. Selvom jeg kun har flyttet mig 15 kilometer, er det jo ikke fordi jeg overrender byen. Men de gader som har været mit hood, de veje jeg har gået og cyklet på alle tider af døgnet og året – træt, frisk, urolig, urørlig, forelsket, forknyt, beruset, besluttet… dem kan jeg endnu.

I dag var det, som om Århus strøg mig med hårene og kløede mig lidt i nakken. Som om jeg var en hund, der var strejfet en tur tilbage til sit gamle nabolag, for at opdage at den stadig ejede det en lille smule. Jeg ved ikke om det er mig der ejer en stump af Århus, eller Århus der ejer en stump af mig. Nok fordi begge dele er lige sandt.

Jeg kom hurtigt til at holde virkelig meget af Århus. Og lige så hurtigt til at synes, at den er en lille smule latterlig i sin iver efter at være en lidt hip storby.

Spejl! råbte den så efter mig i dag. Og den har jo ret. Jeg føler mig hjemme i Århus, fordi jeg er ligesådan: Provinsiel, og lidt for ivrig efter at ingen skal opdage det.

Bonusinfo: Steder jeg har boet i Århus

Risskov. Tæt ved strand. I lejede værelser i villa hos frustreret fraskilt forsker. Tre måneder, hvorefter han opsagde lejemålet, fordi min dengang-kæreste og jeg ikke harmonerede med hans ekstreme A-menneske-tilværelse, selvom vi listede på strømpefødder ud på badeværelset efter han var gået i seng kl. 21.30

Åbyhøj. I kælderlejlighed i villa med have med hyld og blommetræer, som slog rekord i hyldeblomster og blommer den sommer, og jeg følte mig meget voksen da jeg masseproducerede hyldeblomstsaft og blommechutney i mit tekøkken med to kogeplader. Seks måneder, hvorefter udlejer skulle bruge værelserne til niece, som skulle starte på seminariet.

Åbyhøj. I bofællesskab i villa, som jeg købte sammen med 4 venner. Købte. For 1 million-kroner-og-det-var-mange-penge-dengang. Vi var lige hoppet ind i vores brølende 20’ere, og der var ingen slinger i valsen. Mand, nogle fester vi holdt. Svampemalede vægge var cool, R.E.M. hittede med Losing my religion, og Golfkrigen kunne følges på direkte tv. To år. Fantastiske år. Så flyttede et par af de andre, og så var det mindre sjovt.

Vestergade. Værelse i delelejlighed med to piger som var meget forskellige og meget veninder. Fejltagelse. Mest fordi døre og vægge kun var en anelse tykkere end pap. Få (?) måneder.

Schleppegrellsgade. Midlertidigt eksil hos kæreste. Ikke nogen udpræget succes, da hans værelse var 10 kvadratmeter og hans seng 80 cm. bred. Danmark vandt EM i fodbold. Jeg var og er fløjtende ligeglad med fodbold, men en hel bydels kollektive triumfmarch mod Bispetorv var vildt. Især det med folk der gik ovenpå bybusserne, som sad fast i trafikken.

Sjællandsgade. Værelse i venindes lejlighed. Skulle have været så godt, men var helt skidt. Indrømmer det nødigt, men jeg turde ikke være der alene. For et menneske som foretrækker ikke at tro på spøgelser, var det meget ubelejligt med de besynderlige ting der skete. For ikke at tale om den konstante følelse af at blive iagttaget. Creeps. Hvor længe? Få måneder. Uf!

Ringkøbingvej. Toværelses overfor Botanisk Have. Åh, fryd! (Det var mig der plukkede alle tranebærrene. De sad jo bare der og rådnede, ellers. Der var lige til et lille sylteglas). Et år, cirka. Så viste det sig at udlejer havde fremlejet lejligheden ulovligt og glemt at indbetale leje til boligforeningen, den svindler.

Riisvangen. The golden days med 110 kvm. lejlighed i funkisvilla med den fineste gamle have. Og udpræget sær gammel kone til overbo. Og eget arbejdsværelse med udgang til veranda. Jeg elskede den lejlighed. Men da vores fremleje udløb samtidig med forhold til daværende kæreste, og huset samtidig blev sat til salg, endte også boligforholdet efter halvandet år – og den varmeste sommer i 90’erne. Den med de 20 tropenætter.

Ingerslevs Plads. Delelejlighed med mand, som fik samtlige veninder til at gå bagover og hviske-hvæse “hvordan kan du holde ud at bo sammen med en der er så lækker?!” – Det var nu nemt nok, for hans kæreste var en anden sød mand. Til gengæld var vi ret gode til at være legekammerater, der pustede sæbebobler fra altanen, dansede grimt til ABBA, og vistnok også kom til at kaste nogle kiwifrugter og en halvsmeltet islagkage ud fra 3. sal. Halvandet år – så flyttede mandens kæreste ind, og jeg fandt et midlertidigt hummer, fordi jeg troede jeg var på vej til noget kærlighed i Irland.

Mejlgade. Hummer. Virkeligt – kummerligt hummer. Med meget lille vindue, som vendte direkte ud mod en mur, to meter væk. På bunden af en skakt af en baggård. Intet dagslys. Perfekt setting, da den irske romance knak, og jeg alligevel ikke skulle flytte. Men netop da fremlejekontrakten udløb, mødte jeg Alfa – så der var lys for enden af baggården.

Skovvej. Øverste sal. Midlertidigt. Med udsigt over havnen, og sommeren var varm, og nogen var blevet kærester. Og alt var i flyttekasser, for nogen havde endelig fundet noget som ikke var midlertidigt. En egen lejlighed.

Brammersgade. Egen fod under eget bord i taglejlighed på størrelse med et dukkehus for meget små dukker. Lyseblåmalet trægulv, debut på detdersens internet og sushibar om hjørnet …og svamp i taget. Og renovering. Og ind igen. Og exit Århus, da vi skulle være tre.

…er der forresten nogle af jer der har læst det der med, at blogposts aldrig skal være længere end at man kan læse dem på to minutter?

Nå, men tak for en ordentlig røvfuld Memory Lane, Århus. Du holder dig sgu meget godt, og jeg glæder mig til at gå en runde i din nye hat, når de bliver færdige med at skrue den fast ovenpå Aros. Det ser lovende ud.


Kommentarer

Den gamle by — 18 kommentarer

  1. jeg har det helt lige som dig Århus er mit hood.født og opvokset i bylowsgade og ligsom i anna linets sang barndomens gade så har Århus danned mig trøstet mig gjort mig hård og blød.og selvom jeg har været flytte til højbjerg,djursland, og nu Beder så er mit hjerte og trykhed ligget i Århus.
    den gør noget ved mig den by og den må godt bygge om men ikke for meget den skal passe på ikke at blive for dumsmart og jeg er måske stædig men jeg staver alså stadig Århus med Å og det bliver jeg ved med.

  2. Sikke et dejligt indlæg Anne…og hold nu op, hvor må du ha’ haft stor udskiftning i dine sygesikringsbeviser med alle de adresser! Jeg kender godt “The Hood feeling”, den er dejlig at ha’! Desværre ligger min feeling 700 km væk.

  3. Wow, jeg bliver helt forpustet 😉
    Jeg var også hjemme i Århus i går. Bliver også altid temmelig nostalgisk og en smule grøn af misundelse over, at nogen rent faktisk har deres hverdag i den by…
    Kælderlejlighed i Åbyhøjvilla med have har jeg også prøvet 🙂

  4. Hej Anne

    Jeg vil meget gerne kontakte dig på mail, men jeg kan ikke finde de oplysninger på din blog.

    Venlig hilsen,
    Mette

  5. Jeg kan ikke få armene ned over, at du har boet i Schleppegrellsgade! Kan du huske det der satire på dr2, med Schleppegrellsgadebanden? Danmarks eneste RIGTIGE terrorbande? LAV SÅ DEN KAFFE!!!!

  6. Hvor vildt, at man kan nå så mange steder på 10 år. Du må godtnok have fået stor øvelse i disciplinen flyttekasse.

    For mit vedkommende blev det til 14 år (og kun to lejligheder) i Århus før jeg rykkede 15 km ud. Og jeg priser mig hver dag lykkelig for, at det endte med et hus, hvor jeg på overskyede aftener kan se byens lys fra førstesalen. Det hjælper mig til at føle mig hjemme her i lillebyen, når jeg ved, at min yndlingsby er lige derinde.

  7. Du er da simpelthen 2010’ernes Tage Skov Hansen….en moderne udgave af De Nøgne Træers fremstilling af Århus…fantastisk !! Jeg kan både føle, lugte og finde vej efter dit indlæg. Imponerende !! I like !!!

  8. Herlig og yderst levende beskrivelse af dine mange boliger.
    Jeg troede, jeg var flyttet mange gange, men det har jeg vist slet ikke alligevel 😉

    Århus er en dejlig by – som jeg dog aldrig har haft fornøjelsen at bo i, men til efteråret skal vi feriere i nærheden og skal selvfølgelig ind og se Den Gamle By.

    Og… blogposts skal kunne læses på < to minutter? Det er da aldeles ligegyldigt, når de er så læseværdige.

  9. Anne, dig læser man gerne i timer. Jeg hader alle firkantede regler og får lyst til at råbe bøh til de bliver helt runde i betrækket.

    Jeg læste hele listen og håbede hele tiden at vores århusjanske spor vil slå en fælles sløjfe.

  10. @Søs: Ja – du er jo ægte indfødt Århusianer, det er mere end hvad jeg kan prale af! Jeg har det i øvrigt ligesom dig: Synes Århus er med Å. Det andet ser altså forkert ud. Men er det vedtaget? Er det ikke satdig bare noget der bliver diskuteret frem og tilbage?

    @M: Jo, jeg havde et helt spil sygesikringskort på et tidspunkt! Nogle af gangene nåede jeg dog ikke engang at få et nyt kort, før jeg var videre igen. Men jeg tror ikke min århushistorie er enestående. Det var og er bare ikke til at finde ordentlig, fast bopæl i den by, medmindre man har en del mere at gøre med end en gennemsnitlig SU-modtager. Men det hører måske nok også med til historien, at jeg bare under ingen omstændigheder ville bo på kollegium. Kan egentlig ikke engang huske hvorfor…

    @Annette: Åbyhøj er dejlig. Der kunne jeg stadig godt holde ud at bo – i en af de store gamle murermestervillaer på de rolige veje. Eller et af de fine funkishuse der også ligger derude. Men vi skal vist lige blive lidt mere millionærer, før det er indenfor rækkevidde!

    @Mette: Min mail ligger inde på profilsiden 🙂

    @Julie: Ih, så er jeg simpelthen gået glip af noget satire? Jeg er slet ikke løbet ind i Schleppegrellsgadebanden. Øv. Må finde det på nettet så – når nu jeg oven i købet har boet der.

    @Gisp: Gad vide om vi bor i samme by? Jeg flyttede mod nord… Og kan ikke se lysene fra Århus. Det gør dog ikke noget. Jeg kan se lysene fra en magastort gartneri i stedet for!

    @Fruen: Tak. Vildt. Jeg kan godt huske at vi læste de nøgne træer, men ikke hvad den handlede om. Måske skulle jeg støve den af. Og tak igen. Er helt beæret på en højhellig fredag eftermiddag!

    @Kirsten: Nåh ja! Havde da helt glemt at ham den lækres søster læser med ind imellem!
    Og jo. Chr. Wærumsgade var det. Selvfølgelig. Jeg tror det var fordi jeg i min træthed vekslede lidt mellem gader og kvarterer. Boede også helt præcis på Otto Sverdrupsvej i Riisvangen, – men der er flere der ved hvor Ingerslev og Riisvangen er – eller? Men egentlig giver det vel ingen mening, for Schleppegrellsgade er vel i grunden også mindre kendt? Anyway. Og alt det der. Og hils ham din pæne bror!

    @Ellen: Tak. Jeg er vist i bund og grund også ligeglad med de to minutter!
    Når I kommer til Århus, så snyd ikke jer selv for Aros – medmindre I allerede har været der, eller decideret hader kunst. Bygningen i sig selv er skøn, Olafur Eliasson har gang i noget fantastisk oppe på taget, og hvis I ikke er til moderniteter, så er guldaldersamlingen oppe på øverste etage rigtig fin.

    @Maria: Det lyseblå gulv var smukt. Farven snuppede jeg direkte fra Kings-cigaretpakkerne, – den der mågeægs-blå (eller hvad det nu er for fugle der lægger den slags blå æg?!). Havde faktisk en tom cigaretpakke med ind, da jeg fik blandet farven. Så stod de der og analyserede på den!

    @Marina: Jeg giver også helt pokker i de regler. Nogle af mine yndlingsbloggere skriver også jævnligt alt for langt ifølge ‘reglerne’. Og heldigvis, for jeg ville føle mig snydt, hvis I altid spiste mig af med ultrakorte afsnit.

  11. Tak for et formidabelt indlæg om Århus. Kæææft, jeg fik hjemvé af at læse det. Jeg er vokset op i Århus V. (Tilst) og har levet mit ungdomsliv i Skovgaardsgade og på Nørre Allé og en del af voksenlivet i Århus N. (Lisbjerg). Blev af kærligheds-årsager nødt til at flytte fra byen og bor nu ca 70 km syd for Århus. Har som motto at få denne lille flække indlemmet i betegnelsen “en forstad til Århus”.
    I aftes var jeg til koncert med Peter A.G. og da han sang “Lav sol over Århus” var jeg også helt færdig 🙂

    Mange hilnser og “takker” fra en indfødt!

  12. Lige mens jeg lå og læste din blog og blev irriteret over at overboen holder fest, så satte de fulde drenge ovenpå Thomas Helmigs malaga på…”Så godnat Malaga,Godnat København,mine længslers vingesus..Sov god Michigan og Englenes by, jeg lukker mine øjne i Århus”

    Og så huskede jeg lige hvorfor jeg bor HER.

    Nu spiller de scooter,so much for den ellers fede følelse.

  13. Mig i Århus 1991- 2004: Vejlby, Riiskov, Skejby, Tage Hansens Gade (v. botanisk have), Strandvejen, Egegade (v. Stjernpladsen), Fænøgade, Ole Rømers Gade, Skt. Pauls Gade, Skovvejen…. Tænk at vi først har mødt hinaden efter at vi begge flyttede 🙂

  14. @Maria Therese: Det ville nok være sværere for mig at love, at der ikke kommer flere…

    @Helle: Selv tak. Sølle 70 km. er da ingen afstand for en forstad. Jeg tør vædde med at eksempelvis dem der bor i Beijings yderste forstæder har mere end 70 km. til centrum. Men det er nok trods alt en ringe trøst.

    @Liv: Jeg må indrømme at lige netop det med under- eller overboers fester er en ting, jeg ikke savner. På samme måde som jeg heller ikke har haft svært ved at undvære den ugentlige chok-opvågnen, når flaskecontaineren lige udenfor huset blev tømt klokken 5.30 med et rabalder, der flere gange fik mig til at flyve ud af sengen i rædselsslagen forvisning om, at 3. verdenskrig var brudt ud. Så er det trods alt lettere at sove fra de natlige godstog, som rumler forbi vores hus nu.

    @Line: Ja – det har du ret i. Tænk alle de gange vi måske har stået i samme butikskø, filtret vores cykler ud af samme stativ, eller sukket over tilværelsens ulidelige lethed på samme café?
    Så hurra igen for blogland – helt klart stedet at mødes!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.