Dagens parallelunivers

Ja, her er alt for stille – igen. Fordi der er travlt ude i den afdeling af Den Virkelige Verden, jeg roder rundt i for tiden.

Og jeg er cirka et halvt døgn bagud med alt, og mest med søvn. Måske er det derfor jeg nærmest bliver svimmel, bare ved tanken om at skrive noget sammenhængende eller fornuftigt om, hvad det lige har været for en torsdag.

Som startede med en kombination af bræk (Lulle) og for lidt søvn (mig), og blev sådan lidt ekstra mærkelig, da jeg, efter lige at have udtalt ordene ‘dang, jeg er træt’, modtog en pakke med posten – indeholdende en vareprøve på en energidrik. Nu er der godt nok efterhånden pænt mange, der går rundt og holder på det der med at ‘univerzet lytter tzotzalt meget til vores behov’, men jeg var ikke klar over at det havde en postordreafdeling.

Nå, men jeg bundede energidrikken i bilen på vej til skole. Akkompagneret af P2-musik, som spillede balletmusik af Prokofjev med meget rytmiske mandoliner. Og blev hængende på kanalen, fordi det simpelthen var formidabelt sært.

Og ja: Skole. Eller – efteruddannelse. Og interessant. Og mere om det senere. Når jeg lige er kommet ud af det her meget mærkelige, men behageligt lydhøre parallelunivers af søvnmangel, energidrik og mandoliner.


Kommentarer

Dagens parallelunivers — 5 kommentarer

  1. Go’ cliffhanger. Jeg bli’r hængende. Spændende hvad du har kastet dig ud i! Hvis ikke energidrikken virker, så har jeg nogle cykelbarer jeg kan anbefale 🙂

  2. @Inger: Tak. Mere om skoleri følger helt sikkert. Det jeg laver kommer nemlig online på et tidspunkt. Og i mellemtiden har jeg det sjovt med at lave det.
    🙂

    @Mette: Jeg er ikke sikker på at energidrikken havde nogen effekt. Findes der cykelbarer som kan kompensere for fire timers manglende søvn? I så fald vil jeg gerne bestille en kasse.
    😉

    @Rikke: Nej, det er noget særligt. Ærgerligt at universet ikke har opdaget, at jeg slet ikke ville have problemer med at vinde bare et lille millionbeløb… Men måske er det fordi jeg er kommet til at sige højt, at jeg ikke tror på Lotto-guden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.