Blæst

Det blæser.

Og jeg er blæst.

Og det her bliver kort, men vredt.

Ok så frustreret, da.

Lul faldt i søvn hos barnepige, og sov fra 16 til 19, uden at ænse at jeg kom for at hente hende, gav hende støvler på, kørte hende hjem, bar hende ind (i kold pisregn) og lagde hende på sengen.

…Nå, men hvem tror I så er meget, meget vågen nu? Hvem holder sin storebror vågen? Hvem råber SE MIG, SE MIG, SE MIIIIIG, JEG ER EN LILLA HEEEEST, selvom klokken er over ti?

…og hvem skal op klokken halv seks i morgen tidlig og vække en lille dame, som garanteret er knap så frisk til den tid, efter den fest hun har haft nu i nat (Åhhhja Åhhhhja Åååååh)? Og hvem skal aflevere hende i børnehave og køre på arbejde i vindstød op til stormstyrke?

Og hvem havde egentlig tænkt sig at aftenen skulle bruges på noget forberedelsesfinpudsnings …noget. Og på noget med en julegave.

Ok, I know – intet af det her kommer bare i nærheden af at være verdens ende.

Men jeg hader simpelthen lige præcis den her kombi af vådt, koldt, mørkt og blæst. Den går rent ind i mit arrig-center.

Var der noget?

Grrr!


Kommentarer

Blæst — 6 kommentarer

  1. Åh, hvor jeg bare husker de gange afkommet sov sødt på helt forkerte tidspunkter af døgnet, og jeg af bare godhed mod barnet (og ren egoisme over endelig at have lidt tid alene) lod søvnen råde og naivt troede den ville holde helt til næste morgen – mindst.
    Åh, hvor jeg bare husker, hvor mange gange jeg tog fejl – og den rene egoisme gjort grundigt til grin 😀

    Lige nu håber jeg bare, den der storm er væk i morgen tidligt .. eller i det mindste holder pause i løbet af dagtimerne…

  2. …hmmm…min kommentar blev skrevet i nat kl. 1.20. Der er jo ikke noget underligt at Anna og jeg var vågne kl. 8.24. Det er jo nærmere normalt. Og der sov vi faktisk. Nå, men nu er jeg udhvilet hvad med dig?

  3. @Conny: Tak – jeg har det med at blive hurtigt god igen! Og jo, i dag er bedre. Mod al forventning stod den lille natteravn faktisk op i morges, helt uden brok. Hænger måske sammen med, at vi for tiden får besøg af en nisse…

    @Pernille: Nu er det ikke fordi jeg er modstander af godhed mod børn (eller af lidt sund egoisme for den sags skyld), at jeg lod hende sove. Nej, det er simpelthen lykkedes mig at få en datter, som sover fra alt, når først hun sover. Hun er så svær at vække, at man nogle gange bare lader være med at prøve, fordi der skal så ufatteligt meget til, at det nødvendigvis ender med skrig og skrål hvis man insisterer. Så derfor… Men da klokken var 22.30, og hun stadig ikke sov, fortrød jeg egentlig lidt at jeg ikke havde valgt vækning-ved-båthorn og skrig og skrål!

    @AB: Ja, og hvem er jeg at pive, som langt de fleste nætter har alle muligheder for at få 8 timer i streg, hvis ellers jeg husker at gå i seng?
    Jeg er nogenlunde udhvilet. Tænkte nok at tidspunktet for din kommentar var gået lidt i fisk (eller at vintermørket havde fået dig til at miste den sidste rest af tidsfornemmelse!).

    @Christina: Nej! Det spillede ikke rigtigt i går aftes. Men på den positive side havde Lulle haft et par rigtig hyggelige eftermiddagstimer med ny barnepige, og det er godt nok meget værd – at have fundet en som bor lige ved siden af børnehaven, og som gerne vil hente, når vi har lange dage. Og så oven i købet en, som er så tillidsvækkende at man godt lige kan tage en lur midt i stuen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.