At fortælle Lulle

“Jeg har drikket alt det ost der var i posen” – kom hun ind og sagde, med revet parmesan i hele krydderen. Meget havde været en anelse nemmere, hvis ikke Lulle selv kunne åbne køleskabet. Men Lulle kan alt hvad der er værd at kunne, når man er næsten tre, næsten børnehavebarn og næsten Verdens Enevældige Herskerinde.

Jeg får hele tiden at vide, at jeg skal huske at skrive det ned når hun får os til at grine (eller rive håret af os selv). Men det er sagomelme lettere sagt end gjort.

For det første er det jo altså meget tit tonefaldet, mimikken, attituden og timingen der er det virkelig sjove. Pokerfjæset. Skuldertrækket. Mand, hun kan trække på de skuldre. Men det kan ikke gengives, når vi står med ryggen til og bider os i knoerne, fordi det er lige præcis nu, vi bare ikke skal trække den den lille las af forældreautoritet, vi står og balancerer på, væk under fødderne på os selv ved at knække sammen af grin når hun gir’ den gas som uimponeret femme fatale.

For det andet, så er noget af det sjoveste de efterhånden meget lange og meget mærkelige samtaler vi har. Som udvikler sig over tid og bliver mere og mere underlige – og mere og mere umulige at skrive ned. Som fx den, vi har haft kørende over flere uger op til jul, hvor Lea Amalie igen og igen er vendt tilbage til, at juleaften skal vi holde julefest. Og spise julemad. Og det er and og ris-a’la-mange. Og Lea Amalie skal have andens hoved. Spørg mig ikke hvor det kommer fra. Men hun var meget insisterende og godtog først lille-juledag, da mormor viste det døde dyr frem, at der ikke var noget hoved. “Bondemanden har taget andens hoved” sagde hun så. 47 gange. Hun har stadig en del vrøvl med repeatknappen, som sætter sig fast.

Men. Så er der jo selvfølgelig også de ting, som man ligesom godt kan regne ud hvor hun har fra. Som når hun meget velartikuleret siger “Lea Amalies far er en superstærk mand” (ekstra let at regne ud hvor det kommer fra, når hun tilføjer “nu får jeg vingummi”). Senere udviklede hun selv en hel remse: “Lea Amalies far er en superstærk mand. Jens Christian er lækker. Lea Amalie er lillesøster. Og mor er voksen”. Hvorfor får jeg lyst til at skrige?

Nå, men nu sover hun, og i morgen er det sidste dag før børnehavestart. Ha, de ved ikke hvad der venter dem!


Kommentarer

At fortælle Lulle — 11 kommentarer

  1. Åh, gud hvor jeg kender det herhjemmefra. En stor fantasifortælling på repeat og uden pauseknap.

    Rigtig glædeligt nyt år til dig og familien. Jeg elsker dine ord på bloggen Anne, og jeg glæder mig oprigtigt til at følge dig videre både her på skrift og IRL. Du er et dejligt menneske!

    Knus AB

  2. Åh, hun er suveræn, Anne! Må huske at bruge bestikkelse… Hver gang, jeg spørger Oskar, om han er mors dreng, proklamerer han højt og med et grin ‘Far dreng!’ – det gode er dog, at når far siger ‘Fars dreng’ om ham, så går han lige modsat og brøler med glimt i øjet ‘Moar dreng!’. Ha!
    Godt nytår.

  3. De bli’r glade, gør de – henne i børnehaven 🙂 Man kan ikke blive andet (ret længe ad gangen) med det selskab! Tak for din blog, den er altid god underholdning 🙂

  4. Jeg kender næppe nogen der fortæller sit barn skønnere end du gør med Lulle. Så personligt, genkendeligt og alligevel unikt. Selvfølgelig kan man aldrig få det hele med, men du er så ferm til at skrive mellem linjerne at det næsten er som springer hun lyslevende ud af computeren.

    De er heldige henne i børnehaven og det bliver helt sikkert sjovt.

    God børnehavestart til Lulle og hele familien.

  5. Det er jo helt vildt – stor pige.. For f.. det lyder ellers ulækkert med parmasanen, men hver sin lyst.. da jeg var lille var der ren mayo – der røg ned… i smug…
    Pøj pøj i morgen.. det er sgu stort..

    Kram fra C

  6. Børnehave – allerede? Hold da op. Det bliver spændende. Håber børnehaven falder i damens smag så der ikke skal overtalelse til, for der er det, der er nemmere end at overbevise sådan en småstædig lille snart-tre-årig om noget andet end hvad hun selv har bestemt sig for (jeg taler jo af erfaring…)

    Hyggeligt at følge hende (og jer andre) her på bloggen.

    Godt nytår til dig og dine.

  7. Alle hjem burde have en tre-årig. Godt nok har det et yderst veludviklet “KA’ SELV” gen, men de sproglige guldkorn de spilder fra deres mund er (for det meste) det hele værd. Og Lulle – hun lyder som et skønt lille menneske. Er sikker på at børnehaven føler sig heldige over at få lige hende.

  8. …men det finder de sikkert hurtigt ud af 😀
    Det kan da kun være sjovt at have en pige som Lulle – men du skal måske forberede dig på, at det kan tage lang tid at hente hende, fordi du lige skal have dagens Lullehistorier 😉
    Pøjpøj med jobsøgningen – jeg håber du får, hvad du ønsker dig – også her…

  9. @AB: Åh tak. Igen. Og gedigent i lige måde – til det hele!

    @Signe: Det lyder ikke som om der er brug for meget bestikkelse, egentlig. Det lyder snarere til, at der er en der virkelig har luret gamet. Det går stærkt!

    @Randi: Også godt nytår til dig. Jeg håber de får det sjovt på sigt. Indtil videre tror jeg bare, der er en masse mennesker der får kam til deres hår!

    @Superheltemor: Uh ja! Der er ikke noget som at skåle med sig selv i revet parmesan. Nam.

    @Conny: Selv tak. De bliver nok glade på sigt. Nu skal vi tilsyneladende lige gennem take off og lidt turbulens. Måske. Eller også går det fint i morgen. Aldrig til at vide på forhånd.

    @Marina: Tusind tak. Jeg får kommenteret alt for lidt for tiden, så måske har jeg slet ikke fået sagt, at jeg har det på samme måde med dine hverdagsglimt?

    @Christina: Tak – vi satser på at få en god start i al langsommelighed – det er der vist brug for. Lad os måske snakkes ved en af dagene – det er længe siden, og jeg tænker på både det ene og det andet som vi talte om sidst…

    @Inger: Ja, det blev en tidlig start, men vi slog til da vi (noget overraskende) fik tilbudt pladsen. Dels var det vores højst ønskede børnehave, og dels kedede Lea Amalie sig lidt i dagplejen, efter at de to andre ‘store’ børn rejste i efteråret, og hun var tilbage sammen med en dreng på 11 måneder. Ingen tvivl om at hun er parat til børnehaven, men desværre er starten tydeligvis faldet sammen med en periode, hvor hun tager et kæmpehop i sin udvikling og er noget tyndhudet. Vi må tage det som det kommer – i det mindste har jeg tid nok til at give hende en rolig start, nu hvor mit barselsvikariat er udløbet.

    Også rigtig godt nytår til jer.

    @Mama Mårslet: Tak – hun er bestemt dejlig. Og dejligt bestemt. Lige for tiden med ekstra meget vilje der stritter i alle retninger!

    @Ellen: Jo – de lange afhentningsseancer havde vi også med Jens Christian, som var røverhistoriernes mester i sin børnehavetid. Det er samme børnehave denne gang, så Lea Amalie vil helt sikkert blive sammenlignet med sin bror ind imellem. På den gode måde, forstås. Jeg var imponeret over, hvor meget de kunne huske om ham. Der er jo immervæk løbet nogle børn igennem en 50-børns institution, siden han takkede af.
    Og tak, jeg håber på jagtlykke i jobjunglen. Gider simpelthen ikke dagpengemaskinen, men har heller ikke råd til at vælge den fra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.