Angelinas Røv. Og min.

I dag skal jeg huske at sige tak:
TAK!  – til alle jer, som har tegnet i det lille felt øverst i bloggens højre spalte, eller overvejer at gøre det. Det er så hyggeligt at komme ind og se hvad der nu er sket. Og hvor meget der kan komme ud af så få virkemidler. Fordi I er så gode!

Og så handler det om bøger. Eller: Om en bog. Og en til.

Hvis der er nogen der bevæger sig bare en anelse rundt i det samme hjørne af blogosfæren som jeg selv hænger ud i, så er der måske også nogen der har bemærket en tendens.

I sidste måned var der i hvert fald en del bloggere, der havde tendens til at læse Angelinas Røv af Kristian Himmelstrup.

Angelinas

Og det kunne måske nok godt handle lidt om, at når man blogger, så kan man være så heldig at blive spurgt, om man måske kunne tænke sig at prøve at smage på noget nyt, og så sige lige præcis hvad man synes om det. Også hvis man bare har lyst til at skynde sig at spytte det ud igen.

Jeg vil nu ikke sige at Angelinas Røv var sådan en bog som jeg skyndte mig at spytte ud igen. Slet ikke. Men den kom flyvende ned i min turban lige da jeg skulle starte på  nyt job, og jeg havde godt nok ikke mange hjerneceller der stod metafiktion på, lige de første par uger. Det blev en meget langsom læseoplevelse.

Og nu er der allerede sagt og skrevet meget om Angelinas Røv, og jeg har svært ved at bidrage med det store nye. Bortset fra én ting: Jeg synes faktisk, det er en læseværdig bog. På trods af en del irritationsmomenter der, ligesom den omtalte Røv, tager en del af udsynet. Som for eksempel, at der bare er dynget lidt for mange projekter sammen på et meget lille sted. Metafiktion kan være dybt interessant, men den kræver – hm – plads, på en måde, som den ikke får her (gratis påstand, I know, men jeg orker ikke at være akademisk her og nu, og I gider heller ikke læse det). Det bliver for konstrueret. Og jeg bliver så træt, når hovedpersonen skal hedde det samme som forfatteren, og vi bare sådan leger med identitet og fortælleposition og …ja jaaaaa. En tiger. Den har vi set.

Men hey: Hvis du er nysgerrig, og sådan en der læser meget mere end én bog om året, så læs også Angelinas Røv! Den er absolut ikke dårligt skrevet, og når Himmelstrup tager fat på den amerikanske sans for paranoia, er det rigtig underholdende – og lidt skræmmende.
…Og nej, jeg ved heller ikke, hvordan den fiktive Kristian kom op af den kælder. Men det var jo nok dybest set bare fordi den lidt mindre fiktive Kristian valgte, at nu var han kommet op. mkay?

Nå.

Men.

Så kom der en bog mere. Og den kommer jeg til at hygge mig med på en helt anden måde. Nårh, der skal hygges. Den bog handler nemlig om MIN røv, og ha! – DET er interessant. Det er så interessant, at det skal have sit eget indlæg… nemlig.

Kristian Himmelstrup: Angelinas Røv
Samleren 2009
.

Kommentarer

Angelinas Røv. Og min. — 4 kommentarer

  1. Jeg holder mig bare til Ringenes Herre. Eller, altså, jeg blev jo færdig med den (igen igen.. igen) for noget tid siden. Men sideløbende gik jeg igang med at læse den som godnatlæsning for Ægten. Og det går ikke så hurtigt så det tæller slet ikke. Og Ringenes Herre kan man jo altid godt lige læse igen.
    Nåh ja, og indimellem læser jeg Troja. Det er vel også en slags metafiktion. Det er i hvert fald godt (og langt)
    Ellers venter jeg på det der twilight-hype for lagt sig så jeg kan læse dem i ro og mag uden at skulle stå til ansvar for det (for gud hvor jeg hader at blive afkrævet en mening om en bog bare fordi den er populær) Men måske man snart skulle give sig i kast med lidt tungere og anderledes litteratur igen..bum bum.. må genoverveje den der røv. Er den lang?

  2. Lang? Hmnæh… men lidt bred i det.

    …undskyld, det var saftsusme plat.
    Hvis du sammenligner med Ringenes Herre, så er den ikke lang. Men temmelig anderledes. Troja kender jeg ikke.

  3. Jamen det gør ikke noget det er anderledes. Eller dårligt. Bare det kan overståes hurtigt. Haha.
    Troja er ellers ganske glimrende. Lidt anderledes bygget op. Læser Illiaden og Odyseen bagefter så jeg kan finde ud af hvor tro den er mod de oprindelige myter. Ikke at det påvirker kvaliteten.
    De har også lavet en film over den. Med Brad og Blomster Orla. Men den har jeg ikke set, for jeg hører den er meget lang og meget kedelig.

  4. Tjaaa… jeg er også en af dem, der har fået bogen tilsendt – og efter at have læst den første tredjedel måtte jeg simpelthen erkende at jeg har min sparsomme fritid for kær til at bruge mere tid på den. Det er yderst sjældent at jeg ikke læser en bog færdig, men denne her var simpelthen spild af tid, når der nu findes så mange fantastiske bøger at læse i stedet…synes jeg, smil.
    http://allreiter.blogspot.com/2009/10/angelinas-rv.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.