Alt er vel

Jeg lægger mærke til noten om dagslængden, første dag efter forårsjævndøgn; dagen er længere end natten nu. Vi har foråret til gode, hele sommeren til gode, alle de lyse nætter. Lige klar til at rulle ind. Som en festmiddag, parat til sultne, forventningsfulde gæster rundt om et bord.

Jeg lægger mærke til solsorten på gavlen. Den lægger også mærke til mig. Den er pissesur over at jeg kommer og parkerer på dens territorium. Den gider ikke være mit symbol på lysere tider. Den vil vist helst bare være en fugl på en gavl.

Jeg lægger mærke til disen der retoucherer fredagen mens den bliver blå i kanten. Stjernen der lige prikker sig igennem i det eneste hul mellem skyerne.

Alt i alt er det lidt som at være gået ind i et digt af Tomas Tranströmer. Et af dem hvor vinduerne står på vid gab ud til en skov, og lyset risler ned mellem bladene.

Alt er vel.

 


Skriv et svar