Alt det ind imellem

Jamen så overlevede vi jo alle de 2000 kørte kilometer fra Latour de France til LaProvinshul (hvilket er mere end man kunne sige om den mår der kom i vejen for vores tungt lastede lille bil lige udenfor Latour, og som endte sine dage som sydfransk bogmærke).

Og så kom vi hjem og væltede indholdet af kufferter ud på adskillige gulve og hurtigpakkede en rygsæk til ham den store der skulle på spejderlejr. ‘Og det var så den sommer’ tænkte jeg, før det gik op for mig, at der jo – i hvert fald i kalenderen – er masser af sommer tilbage. Lidt køligere, lidt mere hverdagsagtig, men stadig sommer. Der er oven i købet et par enkelte lyse nætter tilbage i posen, selvom de er knap så lyse og nattergalene forlængst har flettet næbet for i år.

Hele sidste uge gik med at flytte rundt på ting, vaske ting, tørre ting af, støvsuge ting, smide ting ud og køre ting væk. Og med at besøge mennesker der var på spejderlejr, mennesker der lige var kommet til verden og mennesker der lige havde lavet kaffe.

Og nu sidder jeg her og klemmer på min hjerne, fordi jeg havde sådan en fest med at blogge fra Frankrig, og lovede mig selv at det skulle fortsætte når jeg kom tilbage til min egen provins.

Det er bare ikke helt så let, for her sker jo ikke en skid. Ud over alt det ind imellem.

Og så hverdagssommeren der kommer krybende.

Men jeg har opdaget Instagram (billederne kan ses ude til højre). Som sædvanlig først på det tidspunkt hvor alle firstmoverne er skredet, men skidt med det. Instagram er ligesom Twitter, bare med billeder. Farvel Twitter, goddag Instagram!

Jeg har også opdaget at der stadig findes nogle få mennesker rundt omkring, som ikke har hørt om Walk Of The Earth. Verdens fedeste coverband, i hvert fald når Pomplamoose ikke laver covers. Det var WOTE der lavede fem-personer-og-en-guitar -versionen af Gotyes kæmpehit, men de kan i høj grad også noget med loops og sampling og hvad det vistnok måske hedder. Jeg har den her på repeat:

Og ellers har jeg egentlig mest Lulle på repeat. Det er ikke fordi jeg ligefrem græder over at børnehaven kalder fra på mandag. Der er Lulle nok til at de godt kan få lidt også.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.


Kommentarer

Alt det ind imellem — 3 kommentarer

  1. ferie er fint men tænker alligevel på Dan Turells hyldest til hverdagen, for uden den forsvinder feriens magi

  2. “Og med at besøge mennesker der var på spejderlejr, mennesker der lige var kommet til verden og mennesker der lige havde lavet kaffe.”

    Det er jo den slags vi gerne vil høre om, Anne! (Og jeg kan godt lide hvordan “mennesker der lige er kommet til verden” og “mennesker der lige har lavet kaffe” lyder til at rangere nogenlunde lige højt på hitlisten. Ha)

  3. @Conny: Du har helt ret. Men det var lettere at skrive om feriens magi. Den lå jo lige der og bød sig til. At skrive om hverdagen er lidt mere som at lave frikadeller: Det skal gøres med stor omhu og megen kærlighed for ikke at blive ligegyldigt 🙂

    @Konen: Tak for påmindelsen. Jeg smøger ærmerne op! For du har jo lige så rigtig meget ret som Conny ovenfor. Og ja, mennesker der lige er kommet til verden er helt specielle. Men der vil også altid være noget særligt tiltrækkende ved mennesker der lige har lavet kaffe!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.