Af alle overspringshandlinger elsker jeg google-poesi højest

Man kan altid drikke en kop kaffe mere, opfinde en ny håndskrift, lave en liste over steder man gerne vil rejse hen, eller sortere nogle dimser i en skuffe (med mindre selvfølgelig, at det var lige præcis det man skulle, for så kunne man jo ikke).

Men siden jeg opdagede, at Google i virkeligheden er en lille digter, der bare lader som om den er en søgemaskine, er det dér jeg er havnet, når jeg har været ude på overspring. Og det sker. Ind imellem.

Et eller andet sted (og det har formentlig været på Facebook, det er som regel der man støder på folk som bare hele tiden ved ting) så jeg en eller anden lufte en påstand om, at de ting Google gylper op når man begynder at skrive sin søgetekst, er genereret ud fra, hvad man tidligere selv har søgt på.

Med al respekt, jeg tror det er løgn. Jeg gætter på en eller anden algoritme af mest søgte eller senest søgte eller mest søgte indenfor de seneste x dage eller uger og i et eller andet afgrænset (sprog)område. Og bortset fra det er det også ligemeget i sammenhængen.

Sammenhængen er nemlig, at Google digter. Ikke så slagkraftigt og rystende som Yahya Hassan. Men underfundigt, som kun robotter kan.

Skærmbillede 2014-02-05 kl. 20.53.09 Skærmbillede 2014-02-05 kl. 20.53.39 Skærmbillede 2014-02-05 kl. 20.54.54 Skærmbillede 2014-02-05 kl. 20.51.50 Skærmbillede 2014-01-06 kl. 12.45.03


Kommentarer

Af alle overspringshandlinger elsker jeg google-poesi højest — 1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.