Ærø

Uhm, lyse nætter og himmelblå dage og prikkende sol og genstridige rødspætter. Sandbund og vandhund og landkrabber på orlov, spansk kørvel og etageløg og vrøvlesange og is i vafler. Åh, fantasyknaldromaner og indisk mad på overtid og oppustelig frø med underbid og solsorte, viber, lærker om kap for fuldt næb. Og mormor og morfar, ikke at forglemme. Som børnelokker børnebørnene med rundstykker, så forældrene kan få lov at sove længe. Åh luksus.

Fire sommerdage på Ærø, og hjem med lykkemåleren på totalt glad.


Kommentarer

Ærø — 6 kommentarer

  1. Det er ren win-win – bedsteforældrene elsker at have lidt alenetid med børnebørnene og vice versa, og forældrene elsker at holde lidt fri. Jeg synes jeg kan genkende din dejlige beskrivelse 🙂

  2. Ja, vi lover at tænke pænere om motorfabrikken fremover 🙂 Eneste sted jeg ikke kan genkende er den grønne port, hvor mon det billede er taget? (netop fraflyttet Ærø efter 8 år derover)

  3. @Charlotte Illum: Det kan jeg godt forstå. Den er også rigtig, rigtig dejlig!

    @Ellen: Det tror jeg du kan – fra bedsteforældresysnvinklen. Det ER nemlig lige præcis win-win!

    @Maria: Jeg tænkte på dig mange gange i løbet af den ferie. Kan ikke huske om du er fra Marstal eller Ærøskøbing. Må høre mere!

    @Tine: Den grønne port er fotograferet ved Haven – mellem Søby og Skjoldenæs fyr. Man kommer lige forbi den, når man kører ad landevejen.

    @Christina: Tak. Og også kram til dig!

Skriv et svar