Ærmerne op og en blogbog på højkant

Har I det også, som om den sommer allerede er ret længe siden?
Nå. Hej og i gang. Og nyt tapet og hvad har vi.

Og ny header. Hvor der står noget med kaos siden 2006. Det er jo lidt af en tillempelse, for jeg har da i sandhed levet, lært og kvajet mig en del før 2006 også. Faktisk så mange år, at jeg lige pludselig er blevet sådan en som går og glæder sig helt vildt til at få en sms fra optikeren om, at de har noget der er færdigt til mig. Flerstyrke. Ok, giv mig det.

Men det var først i 2006, at jeg begyndte at blogge om det. Altså kaos. Eller livet, eller det der. Det hele (undtagen noget af det).

Min blogdebut var tilfældig, famlende og fuld af fejltagelser. Den første blog jeg fik oprettet kom jeg til at slette igen. Den her går tilbage til en (gen)start i 2007 med nogle hamrende uinteressante ytringer om ikke så meget. Jeg anede ikke rigtigt hvad jeg foretog mig, men jeg havde opdaget en lille flig af blogosfæren, og jeg ville ind og være med.

Jeg vidste bare ikke rigtigt hvad der var op eller ned på det hele. Jeg blev meget overrasket, første gang jeg faktisk fik en kommentar fra en der læste med. Og jeg undrede mig over, hvordan alle mulige andre havde de sejeste temaer og funktioner og den fineste grafik, mens jeg kun kunne finde ud af at skifte header.

Jeg skrev til en af dem, der så ud til at have virkelig meget styr på det hele, og spurgte om hun kunne fortælle mig hvor jeg kunne lære det. Jeg fik ikke noget svar – formentlig fordi hun fik så mange af den slags henvendelser, at hun ville kunne fyre med dem, hvis ellers der havde været brændselsværdi i e-mails.

Så opdagede jeg WordPress og begyndte at nørde. Langsomt. Og jeg fik et netværk. Langsomt. Og… ja, og nu er nogle af mine nærmeste venner faktisk nogle af dem, som jeg første gang mødte i et kommentarfelt, et eller andet sted i bloggoladen. Syv år, Niels. Man lærer et og andet. Fx at det er ganske fantastisk, pludselig at sidde et sted i Danmark i en stue fyldt med mennesker som man aldrig har set før, men som man alligevel allerede kender.

Et af de mennesker, som jeg har lært at kende hen ad blogvejen, har lige udgivet den bog, som jeg ville have givet min højre musearm for at have fået fingrene i, dengang jeg tågede rundt i platforme og temaer og domæner og uskrevne regler for god blogførsel.

blogbog

Det er Blogbogen af Julia, jeg skriver om. Jeg er så glad for den. Ikke fordi jeg har vanvittig meget brug for dens praktiske anvisninger nu, hvor jeg efterhånden har lært tricksene på den hårde måde. Men fordi den samtidig formåede at minde mig om, hvor fedt det er at have en blog. Altså en blog med liv i. Som nogen skriver noget på. Som i: Mig. Jeg. Skriver. Noget. På.

Derfor: Stor anbefaling!
Subjektiv, javist, jeg kender kvinden bag, det er overhovedet ikke nogen hemmelighed. Men jeg ville med statsgaranti have været lige så begejstret, selvom jeg aldrig havde hørt om damen før. For den her bog er simpelthen den bog, jeg har revet mig i håret over at ingen havde skrevet. Dengang. Jeg var faktisk irriteret på verden over, at den bog ikke fandtes, da jeg skulle bruge den.

Nå – snak nok. Hvis du overvejer at begynde at blogge, er så ny blogger at du stadig bakser lidt med det, eller hvis du er en gammel blogrotte som overvejer at lokke en du kender til at springe ud i det, så læg en kommentar her, og deltag i lodtrækningen om et eksemplar af Blogbogen. Og sig det gerne videre. Jeg trækker en af jer på næste søndag – altså d. 29. september.

blogbog1


Kommentarer

Ærmerne op og en blogbog på højkant — 7 kommentarer

  1. Ja, jeg vil i hvert fald gerne vide mere om at komme i gang med at blogge – for så kan jeg jo sprede det glade budskab til mine søde elever. På en kvalificeret måde 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.