Advarsel

Hvis du læser videre her, bliver du udnyttet!

Det jeg skriver nu, er nemlig noget jeg skriver på opfordring. Det vil sige, at alle som er smuttet ind på min blog for at læse ting som jeg selv har fundet på, nu pludselig sidder og læser noget, som jeg ikke selv har fundet på. Scary shit, hva?

Det handler om en mail, jeg modtog for flere uger siden. Med en forespørgsel: Ville jeg være med til at sætte fokus på Fairtrade?

Ej, nu igen – tænkte jeg. Det er da ikke mere end et par måneder siden sidst? Kunne de ikke lige have koordineret indsatsen, dem fra Urtekram og dem fra Fairtrade-mærket? Bliver folk ikke trætte i hovederne af de gentagelser? Og var der ikke noget med en der lagde en kommentar om, at det var anstrengende med det bestillingsbloggeri, og at bloggere da garanteret kun skrev om Fairtrade, fordi vi blev tilbudt vareprøver for det?

Og der – lige dér – begyndte dette indlæg nærmest at skrive sig selv. For vel vil jeg da være med. Jeg vil endda nærmest endnu mere være med, hvis det skal være på den måde.

Jeg vil være med for at være med til at gentage den her lille blågrønne logofætter igen og igen, til den bliver lige så kendt som Coca-Colas krøllede varemærke og McDonalds gyldne måge. Fordi et brand bliver stærkere med genkendelseseffekten. Og det brand her, det kan ændre verden. Til det bedre.

I hvert fald hvis man mener det vil være bedre, hvis flere forældre får mulighed for at sende deres børn i skole. Eller at flere og flere af de varer vi kan vælge imellem, er produceret uden at nogen har haft forhold der minder lidt for meget om slaveri.

Det er muligvis fordi der skete et eller andet hormonelt betinget i min hjerne, da jeg fik børn, men jeg kan godt lide tanken om flere forældre, der kan sende deres børn af sted mod fremtiden med en følelse af, at de faktisk har en chance der.

Det handler ikke om at frelse verden i løbet af 48 timer. Det handler om ikke at give op og lade stå til, fordi ting tager tid. Men at tro på at det rent faktisk er et lille skridt i den rigtige retning, hver gang man vælger DE bananer, DEN kaffe, DET sukker. Og – Yay – den IS!

Og ja, jeg fik is. Og energidrik (der nåede mig på den helt rigtige morgen) og vildt lækker blåbærmarmelade. Og et nummer af Fairtrade-mærkets magasin, Fair Nok. Som har kant og humor og et meget uhyggeligt forsidebillede af Søren Pind med en rød fane.

Men jeg havde sgu skrevet det her, selvom jeg så bare havde fået en bar røv at trutte i. Så længe den var Fairtrade-mærket, forstås.


Kommentarer

Advarsel — 3 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.