8. december. Mandag med harpe

Jeg ved ikke hvem det er der hele tiden bliver ved med at stille mit ur frem. Det er godt jeg er kommet af med forestillingen om, at den perfekte jul er noget der kun indfinder sig, hvis man når at sylte, bage, koge, flette, smutte, rense, stryge, presse, ordne og sortere hele sit lokalområde alfabetisk inden juleklokken falder i slag.

I dag faldt jeg over den her henne i et roligt hjørne af internettet (ja, de findes. Det er der hvor søgerobotterne går hen for at powernappe uden at Google opdager det). Den siger det meget godt.

to do
I aften var jeg til koncert og på job samtidig, fordi der var en pressefotograf som ikke kunne komme. Så blev det mig på knæ med iPhone i midtergangen for at få både noget harpe og harpenist og kor med på billedet. Jeg er glad for at jeg ikke kunne se det udefra, for det har ikke været ret elegant. Men koncerten var smuk. Jeg er ret glad for det job jeg har.

mvp04

 


Skriv et svar