7. december. Har det været søndag?

otto1Otto siger hej. Og jeg siger at det går bedst med at kalenderblogge, når man ikke har en belastende krillerhoste som vækker én kort efter at man er faldet i søvn, og bliver ved og ved og ved indtil man har drukket et meget stort glas rom. Som fx. natten til i dag, søndag. Der, hvis jeg skal være helt ærlig, ikke er i dag mere. Farvel søndag. Jeg spildte dig.

Eller. Jeg fik faktisk gjort rent, også nede bagved ting og i hjørner og sådan. Noget som almindelige mennesker bare gør, på samme måde som de tømmer postkassen og fylder benzin på bilen. Her i huset løber vi rundt i selvfedme med armene over hovedet i timer, af og til endda dage, når vi har støvsuget fodlister og hvad det ellers hedder.

Så nu er vi trætte i armene.


Skriv et svar