6. december. Manden der har alt

Findes han – manden der har alt? Manden der ikke kan finde ud af at ønske sig noget som helst? Noget kunne tyde på det. Derfor – mens jeg lægger en plan med noget gran – kommer her en miniguide til dig, der kender en mand der har alt. Jeg tør vædde med at han ikke har noget af det her. Og at han bliver meget glad.

1. Sjælevarmeren til den store sjæl

knitting project
Er du typen der alligevel strikker fra morgen til aften, kan du snildt lige nå at få den her over pindene. Han vil ikke kunne fatte, hvordan han har levet så mange år uden. Desværre kan jeg kun finde billedet, ikke opskriften. Men hvis du åbner billedet i fuld størrelse, kan du nok nemt lure mønsteret tænker jeg?

2. Den erotiske karpekalender

Ga9acarp3
Ja – den findes! Kalenderen der kombinerer, hvad han drømmer om, når han virkelig drømmer: Smukke kvinder og levende karper. Køb den her – men skynd dig. Den bliver formentlig revet væk.

3. Frikadellen der varer ved

meatball-bubblegum
Det eneste dårlige der er at sige om frikadeller er, at så er de der – og så er de væk. Det går alt for hurtigt. Hvorfor skulle der gå flere hundrede år, før nogen fandt på at kombinere frikadellens fine egenskaber med tyggegummiets? Ja, man fatter det ikke. Jeg er sikker på at du får svært ved at finde en mand, der ikke vil knibe en lille glædeståre over at finde de her under juletræet.

Sådan. Nu behøver du ikke spekulere mere over det!
…jamen selv tak.

 

 


Skriv et svar