Klik og digt!

Ja. Det skal nok passe.

Men selvom man ind imellem kommer til at savne et bogstav hist og her, så er metaformaskinen altså en meget nyttig størrelse. Hvem løber ikke tør for tilfældigt genereret nonsens i tide og utide?

Hvis internettet havde været i nærheden, da jeg var en nihilist på nitten, var jeg måske alligevel blevet digter. Det er i hvert fald betydeligt lettere ved teknologiens hjælp. Med metaformaskinen kan man skrive digte som det her på under tre minutter:

Danmark er aldrig helt det samme
Provinsen er flydende
Nykøbing Falster er forkert

Livet er et monster under din seng
Døden er en satellit
The days of our lives er på kanten af småt brændbart.

Dybt er det. Og man slipper for timelange lidelser med billig rødvin og ordkvalme, og kan være digter OG passe et pænt og ordentligt 37 timers job oven i købet.

Eller…

Yay: I aften vil jeg skrive en digtsamling. Bagefter vil jeg køre den en tur gennem Google translate, for i USA bliver folk millionærer på at udgive deres egne e-bøger. Kæft, hvor er det nemt. Bye bye jobindex. Hej berømmelse. Jeg elsker www!


Kommentarer

Klik og digt! — 11 kommentarer

  1. jeg fik:

    cafelatte
    er
    ligegyldig

    tja, mon der så er mere at sige om den sag…
    Herlig weekend til dig

    prøvede igen og fik følgende

    libido
    er
    som Nik og Jay

    Ha ha ha ha ha ha ha ha

  2. Den der med livet der er som et monster under sengen kan jeg godt genkende….

    Kan I ikke huske dengang man i skolen skulle klippe kendte digteres digte i små stykker og sætte dem sammen på nye måder. Det var ret sjovt og også sigende fordi det faktisk lykkes for nogen at få dem til at lyde som dødkedelige indkøbslister.

  3. Mine er lamme: “Kærligheden er en bil” og “mennesker er som forår”

    Hmmm, så er jeg nok blevet en af den slags mennesker der kan få en indkøbsliste ud af et hvert digt.

  4. Sikke en dyb og tvetydig antologi i kommentarlisten. Måske skulle vi udgive den?

    @Marina: Det er muligt at du kan lave digte om til indkøbslister. Men af en eller anden grund har jeg på fornemmelsen, at du til gengæld kan skrive indkøbslister, der kunne udgives i digtform?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.