11. december. Vi har for lidt opium

Jeg hoster. Om natten. Hvor jeg skulle sove. Det er en rest af den mandeinfluenza som en eller anden mand må have smittet mig med i slutningen af november, og som jeg har svært ved at komme af med.

Vi har for lidt opium, så jeg forsøger at slå den ned med calvados.

Det er sådan set alt hvad der er at sige om det. Jeg har arbejdet hjemme i dag. Blandt andet med et layout med kameler, ‘fordi de er så fotogene’, som det blev formuleret. Jamen det er de da.

the-camels-of-the-three-k_4ae81ddebf7c0-p

…jeg fandt et andet billede hvor kamelerne var noget længere væk. Nogle ting er bare pænest på afstand. Det gælder i øvrigt også overfyldte butikker, så i aften har jeg købt Lulles julegaver online. Skal man føle sig gammel, når man køber ting til sit barn, som man helt ærligt ingen idé har om, hvad er?

Og skal man have en seddel med til træneren, hvis man stadig hoster i næste uge, hvor Lulles svømmehold holder juleafslutning ved at “vi svømmer om juletræet og far og mor er velkomne i vandet”?

Vi har seriøst for lidt opium.


Kommentarer

11. december. Vi har for lidt opium — 1 kommentar

  1. Du har misforstået det der sygdomsnoget. Opium hæmmer alligevel vejrtrækningen for meget (siger morfinmonsteret her) og der er SÅ mange sjovere løsninger! Rom med varm kakao, f.eks. -i det blandingsforhold og så snuden indover dampen først.
    Drik det bagefter.
    Hvis det stadig er galt, så skal det svedes ud med snaps. Og hvis ikke det er nok, så er I nok nødt til at fortsætte med jægerte.

    Jeg lover dig, at du dagen derpå slet ikke generes af din hosten!

Skriv et svar