Jeg er på bagkant. Mens det halve blogland dagen igennem er flydt over af fokus på fairtrade, har jeg forsøgt at gøre mit nær-deadline arbejde færdigt uden at dryppe snot direkte ned i tastaturet (ja, muligvis en anelse mere information end nogen lige havde ønsket sig, men jeg er næsten så forkølet som kun en mand kan blive, og det er synd for mig).

Men jo – jeg er også en af de heldige, som har fået en kasse med gode ting fra Urtekram. Og nu kan jeg jo se i kommentarfelterne på de andre blogs, at der – blandt mange positive ord – også er dukket kommentarer op hist og her, med lige præcis det der var min første tanke, da jeg blev spurgt om jeg ville være med: “Ih hvor smart, så fik Urtekram nok lige reddet sig en omgang billig reklame!”

For jo: Det var faktisk det første jeg tænkte, da jeg fik henvendelsen. Man er vel på stikkerne for at sikre sig, at éns blog ikke bliver til en reklamesøjle. Eller… er man? Pludselig fik jeg en underlig smag i munden. For hvem var det lige, der løb rundt med armene oppe over hovedet, da hun blev tilbudt et gratis hotelophold – mod at skrive om det? Og hvem er det der glad flår bogpakkerne op, når der kommer nyt fra det forlag, som bruger bloggere til at omtale deres bøger?

Og… hvor fanden er forskellen, bortset fra at denne gang drejede det sig så om at støtte, at nogle mennesker, der i forvejen ikke har for meget, kan få en anstændig pris for deres produkter. Ja uha ellers, hva? Ordentligt klip i karmakortet til mig, dér.

Må jeg sige noget til mit forsvar? - Jeg er jyde. Mangegenerationsjyde. Totalt indfødt. Og som enhver ved, så er alle vi jyder karakteriseret ved at at vi er mistroiske overfor alt hvad der kommer fra udlandet (herunder København). Fx det der Fairtrade, som alle ved er noget de rige køber inde i det der Irma. For at vise at de har overskud på den globale måde.

Til gengæld er vi herovre i Jylland også altid glade for en god handel (det er derfor vi aldrig kører nogen steder uden en trailer). Og en god handel, det er sådan en hvor man føler, at dér scorede man godt nok lige den helt store gevinst.

Og: Derfor tror jeg faktisk, Fairtrade har en fremtid i Jylland – når vi lige finder ud af hvad det er. For hvis jeg, ved at købe varerne med det blå-grønne wannabe yin-yang logo, kan være med til at skubbe verden et lille hak i en retning, hvor flere har råd til at sende deres børn i skole, og hvor ikke alle bananbåde er ladet med pesticider – en verden hvor flere mennesker har et anstændigt liv – så har jeg dæwlme da gjort en god handel. Æ’ å?

PS: Ja, Urtekram har fået pænt meget omtale i dag – for den pris det har kostet dem at forkæle en flok bloggere med kanelhjerter, babyfigner, kaffe, vanille og kanel, altsammen økologisk og fairtrade. Vel har de så. Men ved I hvad? Jeg synes for en gangs skyld at målet helliger midlet, når målet er en verden med mere fair handel, og midlet er at fodre mig med småkager.