Kirsten har tagget mig. I ved nok, det der hvor man skal skrive et eller andet om et eller andet, og så sende bolden videre. Denne gang er det så ti ting. Om mig.

Nu sidder I nok helt ude på kanten af stolene, hva?
Pas på I ikke falder ned.

Kirsten skriver, at det er fordi jeg kan noget helt særligt med ord, og for det siger jeg tak. Læg i det hvad I vil, men jeg bliver altså virkelig glad, når andre synes de får noget ud af at læse hvad jeg skriver (tidligere i mit blog-liv spekulerede jeg af og til på, om det var fordi jeg var en navlepillende lille narcissist, eller om det handlede om noget med lavt selvværd. Det er jeg holdt op med, det blev ret hurtigt trivielt. Hvad så hvis jeg var en narcissist med lavt selvværd? Ingen er jo tvunget til at læse hvad jeg skriver).

Men.

Der sker det irriterende, når jeg får den der “skriv noget konkret om dig selv” stukket ud, at der bliver totalt stille inde i mit hoved. Det sker ellers ikke ret tit. Men lige nu er jeg fx totalt kedelig.

Af og til har jeg læst andres svar, og tænkt ‘er du vimmer, hvor er de hudløse og ærlige og hudløst ærlige og alting’. Men jeg går i stå. Jeg skal ligesom have det ind i en sammenhæng, for at tingene kommer flydende.

Så derfor (og også lidt fordi jeg bare sidder og småkeder mig, og venter på at det bliver U2-tid) har jeg bestemt mig for at lave det om til en skriveøvelse. Det er så godt mod blokeringer. Nu tager jeg en nudansk ordbog henne i reolen, og slår op på ti tilfældige ord. Og så skriver jeg det der falder mig ind. Enten bliver det sjovt, eller også bliver det… noget andet. Here we go:

Mig og så… LÅRKORT (wtf? – det starter godt. Hm.)
Jo. For 10 kilo siden så jeg faktisk godt ud i korte nederdele. Går og tager tilløb til at smide de 40 pakker smør, der skiller mig fra min elskede ruskindsnederdel.
Var det ikke bare lige hvad I gerne ville vide?

Mig og så GRAVRØST
ja da! Plenty. Da jeg gik på kons. supplerede jeg SU’en med en hyggelig karriere som kirkesanger. Den slags foregår hovedsagelig søndag formiddag, og dermed på det tidspunkt hvor virkningen af en festlig weekend har slået sig ned på stemmebåndene som et ryatæppe af kradsuld. Heldigvis var jeg som regel ikke den eneste der lød som Tom Waits og lugtede som en gnu i sprit. Og på en eller anden måde lykkedes det som regel at banke rusten af i løbet af første salme. Som regel.

Mig og så ØM KLOSTER
Godt nok sært at det popper op her – jeg har ikke snydt! Men jeg voksede op i nærheden af Øm Kloster, og jeg syntes nok det var et af de mest skræmmende steder i hele verden. For der er et museum, hvor man kan se nogle af de kranier som engang sad inden i de mennesker, der lagde hoveder til datidens hjernekirurgi. Og lad mig bare sige, at der er sket en hel del på området siden da. Men altså, det var ikke tanken om hvordan man i sin tid havde filet huller i hovederne på folk, der skræmte mig. Det var skeletterne i sig selv. Jeg var hundeangst for skeletter. Og for Grauballemanden og Tollundmanden og mumier. Og det pinte mig, for samtidig ville jeg gerne være oldtidsarkæolog, og det spillede jo ikke rigtigt.

Mig og så BORGERLIG
Not.

Mig og så PURLØG
Oh! Vild afsløring: Jeg kan lide purløg. Især på kartoffelmadder. Bonusafsløring: Alfa hader når jeg spiser purløg, eller nogen som helst anden form for løg. Får åbenbart den værste ånde af det (nu er vi da godt nok ved at være helt der ude hvor ingen blogger før har været, når det gælder selvudlevering, hva?)

Mig og så SERVICE
Godt, det kommer da i det mindste belejligt: Hvis nogen skulle ligge inde med kopper, men især tallerkner og skåle fra Bodum, i det design der hedder Corona (hvidt), som de ikke bruger, så vil jeg gerne købe. Det laves ikke mere, og det er skidt. Lulle smadrede en skål så sent som i sidste uge. Bodum. Corona. Hvidt. Og på forhånd tak.

Mig og så MORGENFRISK
Jo, når jeg en sjælden gang husker at gå i seng i fornuftig tid, så kan jeg godt være frisk om morgenen. Desværre er jeg ikke ret god til fornuftig tid. Men i grunden er der nok ingen der lægger mærke til, hvis jeg starter dagen i reptil-gear. I hvert fald ikke Alfa, som er selve morgenfriskhedens antitese.

Mig og så KELVIN
Skidetak, nudansk ordbog. Nå, men det havde I nok aldrig gættet om mig: Jeg bruger ikke kelvin. Er der egentlig nogen der gør det?

Mig og så GRUNDVAND
…Nej. I kan godt se det, ikke. Der kommer ikke noget godt ud af det her. Skal vi ikke bare sige at jeg prøvede, og kæntrede med stil?

Og så skal jeg også prøve at tagge nogen, og det er næsten endnu sværere, for hvem gider lige, og hvem gider ikke?

Julie, hvis jeg nu siger at jeg har noget med til dig i dag, når vi forhåbentlig finder hinanden i Horsens – gider du så? Ti ting?

Jeg kan heller ikke huske hvem jeg taggede sidst. Jeg er en amatør til det her.

Men jeg prøvede. Og nu er der mindre end 10 timer til U2.