Ok, klokken er et par minutter over midnat, men det gælder ikke. Vi skal lige bruge d. 19. juni 2008 lidt endnu. For i dag var det Michael Strunges 50 års fødselsdag – in absentia. Han døde i ‘86.

Jeg ville helt sikkert ikke have husket dagen, hvis ikke jeg havde været forbi dr.dk, som har en temaside om ham. En overgang – i min sorthårede periode – læste jeg ham igen og igen. Og i dag blev jeg lige mindet om hvorfor:

Vi er drømmens bannerførere
selv om vor naivitet
bærer dybe ar fra hverdagens kampe.
Vi forkynder velvære og bløde senge
brugt til søvn og elskov.
Vi synger i specielle frekvenser
der får murene af norm og ensartethed
til at vælte.
Med barndommens erfaringer uspolerede
opbygger vi huse for det forvandlede folk.
Med ungdommens knitrende liderlighed
anlægger vi haver til adspredelse
for alle aldre.
På det grønne tæppe af græs
grundlægges nye generationer.
Senere går vi ud i byen
for at indlede kampen
der skal føre til biologiens sejr.
Om natten hviler kroppene
udfyldte af drøm og smerte,
sitrende af nye cellers udvikling.
Med krop og sjæl i forening
planlægges det bløde liv.
Om morgenen sover vi længe
inden vi tager fat
på den nye dags slag og sår, kys.
Vi folder drømmens faner ud.

Michael Strunge in: Drømmens faner, 1981