Ejh, her sker jo ikke en skid. På bloggen altså. Jeg ved ikke om det mest er fordi der ligesom er et par andre ting der spiser min tid, eller om det mest bare er fordi det bliver sværere og sværere at klatre over bunkerne og nå hen til computeren.
For vi er ligesom ikke helt færdige endnu. Vi snubler rundt som vingeskudte kaospiloter uden retningssans i bunker af ting, som ikke kan komme på plads før noget andet og tredje er på plads, og det kan det så først komme, når der er kommet fodlister på, og fodlisterne skal så lige vente til væggene er blevet malet, og det kan vi gøre, så snart vi får det sidste sandspartel klasket op.
Og man har vel dødsforagten i behold, så i morgen kommer tømreren igen og brækker lige gulvet op. Nej, ikke det i køkkenet, det er faktisk færdigt. Næh, vi snupper da lige entreen med, nu vi er i gang. Den trænger sådan til en overhaling. Det gør jeg egentlig ikke, jeg trænger mere til ferie, men når vi bliver færdige bliver det fint (og så snupper vi badeværelset). I dag har vi hentet det meste af Ikea, og klemt det ind på de få ledige kvadratcentimeter der var i stuen. Undtagen vasken, den står midt på køkkengulvet og vejer 50 kilo plus papkasse.
Lulle har bidraget til festen ved at være syg halvdelen af tiden. Ikke på den måde, hvor man bare ligger og sover, men på den måde hvor man vil bæres hele tiden, og samtidig har brug for nogen at slå på. Når hun ikke har været arrig og stakkels på samme tid, har hun set Shrek-julefilmen. Om og om igen. Nu kan jeg den udenad, både på dansk og engelsk. Jan Gintbergs danske stemme til Æsel kan faktisk godt måle sig med Eddie Murphys i originalen.
Nå, men jeg kan ikke billeddokumentere hvor sindssygt rodet her er, for opladeren til kameraet er blevet væk. Jeg kan heller ikke rigtig tænke sammenhængende. Sammenhængen er blevet væk.
Men hvis jeg er en lille smule heldig, kan jeg finde en seng, få et par timers søvn, lave et par timers hæderligt lønarbejde, og komme hjem og fortsætte hvor jeg slap. Hvis jeg kan komme ind i huset altså. Og finde tingene. Og løfte armene. Vi ses.
Der behøves ikke billeddokumentation, Anne! Man kan tydeligt se det for sig efter din beskrivelse! Man siger jo, at det skal være galt, før det bliver godt. Jeg har aldrig forstået, hvorfor det skal det, men hvis det passer, så må det da bare blive godt det der køkken- og gangprojekt, når I når vejs ende. God bedring til hende den lille Shrek-fan og god arbejdslyst til de voksne!
Jeg blev helt træt bare ved at læse dine ord, så her behøves heller ingen billeddokumentation.
Husk, det hele er kun en overgang. Det har jeg sagt før, men det holder endnu.
I har vist ikke kun sagt A og B – I er allerede nået til omkring F, tror jeg
God weekend, god arbejdslyst og god bedring til den lille syge. Nu må I ikke lade jer smitte, vel?
Hvorfor skal det også ende i kaos? Jeg mener i tankerne er det jo lige et øjeblik det hele tager, ja?
Medfølelse herfra!!
Jeg skal nok lade være med at bidrage med noget der roder nogen steder så jeg sender bare masser af kærlige tanker til alle jer skønne. (men jeg tænker alligevel at hvis I nu roder bare en lillebitte smule mere så kan sygdommen sikkert ikke finde Lulle…. Godt så, bare en strøtanke, men den roder, så vi lader den ligge)
Jeg hepper på dig og venter meget gerne på, at din hjemmefront kommer op at køre. Du skal ikke lade dig stresse (over andet end den slagmark, som du beskriver derhjemme). Herude kan du altid få et virtuelt kram og en forsikring om, at vi gerne føler med, også selv om der lidt længere i mellem. Er så spændt på at se det færdige resultat af en udskiftning af vandhane. Jeg synes sgu’ I er seje.
Kh
Lykke