Jeg bandede ikke, da det viste sig, at det gamle køkkengulv ville have godt af noget nyt afstivning. Det ER nok bedst at tage en tømrer med på råd, når man sætter sin fod på en brædde, og den så nærmest knaser. Det var ikke uventet. Huset er gammelt og tidspunktet rigtigt. I det her møgvejr – både det meteorologiske og det financielle – er der masser af tømrere, der gerne vil ringes op. Den første vi talte med kunne komme tirsdag morgen og bruge de følgende par dage på at gøre det, der nu skal gøres. Fint nok. Så får vi også isoleret lidt bedre i køkkenet. Ingen grund til vrede dér.
Men.
Når man tager stille og roligt fat i hanken på en spand maling, kan man så ikke godt forvente, at spanden følger med? Eller skulle jeg have forudset det her:
FOR SATAN I HEDE HULE HELVEDE!
Nå. Men jeg har jo i flere år sukket efter et hvidmalet stuegulv. Nu sker det. Vi ER startet.
…hvad skal jeg nu spilde på badeværelset?










Aaaaaarrrrrrj, hvor pizzetrælst!!! Men hvide gulve er flotte! Så måske der var en mening med at du skulle tabe den spand?
Og på badeværelset kan du måske tabe lidt terazzo-masse?
Hvidmalede gulve er så hot. Det nye sort.
Mht badeværelset, så prøv at spilde Lulle med en hammer, derude… Bare et fif.
Haha, hvor er I gode! Men ja, jeg har i flere år ønsket hvidmalet gulv i stuen, så det er fint nok. Nu sker det.
Og Lulle med en hammer lyder helt rigtigt.
…Jeg fatter ikke hvad der sker – pludselig havner de fleste kommentarer i spam-fælden. Må ind og kigge på det, når jeg kommer lidt fri af malingen.
Er det bare sådan man gør? Den prøver jeg sgu lige herhjemme også! Ville elske langt om længe at få malet gulv.
Det r altså meget farligere at købe sådan en vandhane, end man lige skulle tro;)
Hej Anne…
Hvorfor “tænkte” jeg dog ikke på at spilde maling på vores gamle gulv i huset da jeg SUKKEDE efter hvide gulve…nå men det er nok her man skal sige schhh…og huske detaljen, hvis “uheldet” skulle byde sig i den nærmeste fremtid ;o)
Tak for tippet!
KH Mette
Jeg overvejer om malingen mon lige skal flyttes hen over fjernsynet.
Kan du ikke sagsøge Flügger eller sådan noget? Så får du BÅDE dit hvide gulv OG penge (til genopbygning af hammer/Lulle-ødelagt badeværelse)
Hvis Alfa skal have nyt fjernsyn… så skal du da bestemt også have nyt badeværelse.
Hvis det er lidt svært at “kamouflere” den med hammeren og Lulle, så “kom til” at efterlade et par flasker højrød neglelak i Lullologisk højde…
Og hvad pokker… Når I nu er i gang med både nyt køkken og nye flotte hvide gulve, så kan I da også lige klare sådan en smule badeværelse samtidig
Held og lykke!
Frau Putz
PIS OS.. altså – men måske der var en grund til det? Hvide gulve er rigtig fine.. men jeres trægulv der var da også lækkert?!
Fortsat god arbejdslyst!
kan edermame godt forstå det er træls, kender i den grad fornemmelsen. Hvide gulve er mega flotte, men tror du sagtens kan få malingen af, det er da forhåbenligt på vandbasis.
Ved ikke helt om den med Lulle og hammeren er gangbar, men ellers vil jeg da gerne låne hende til min “lorte” kælder. Rigtig god arbejdslyst.
Knuser
@Lis: ja, brug den hvis du vil!
Og ja, vandhaner skal man passe på med at købe, de kommer virkelig ikke alene. Meget mindre alene end jeg troede, da jeg skrev den overskrift – for den handlede jo egentlig bare om de nye køkkenelementer, den tog med sig (og gulvbelægning, lamper og pudsning og maling af vægge og loft). Nu taler vi så også nyt gulv – helt ned til fundamentet – og maling af gulvet i stuen. Og vi snupper nok væggene med der også, når nu alle møblerne skal ud alligevel…
@Signe: Ja, husk det endelig. Men sørg for at spilde nok, for ellers kan det vel fjernes med lidt sandpapir, og det er jo ikke meningen, vel?
@Mette b: Selv tak. Jeg fornemmer, at jeg ikke er den eneste, der ønsker mig hvidmalede gulve?
@Alfa: du siger bare til, hvis der er noget jeg skal hjælpe med, skat!
@Konen: ligefrem sagsøge er nok i overkanten, og Flügger vil nok ikke bide på, for de har ikke noget med det her at gøre!
Men jeg har skrevet en mail til dem der markedsfører malingen i Danmark, og gjort opmærksom på, at hankene på deres 2½ spande er håbløst spinkle, og at de nok burde overveje at sætte en advarselsetiket på låget, indtil de finder en emballage med en mere holdbar hank. Og så har jeg vedhæftet et par billeder af gulv med maling og spand med defekt hank og flækket låg… håber at de måske selv får den tanke, at jeg godt kunne bruge et bidrag til udbedring af skaderne.
@Frau Putz: Tjah… Hvis Alfa skal have nyt fjernsyn, så ved jeg alligevel ikke, om det er et nyt badeværelse der står øverst på min ønskeseddel. Men nu starter jeg foreløbig med at bruge resten af loftsmalingen ude i badeværelset, og så ser vi hvor det ender. Hvis der stadig er en sjat tilbage i spanden, kan det være at fjernsynet får en tur til sidst.
Lulle og neglelak lyder simpelthen så farligt. Da Jens Christian var lille, lykkedes det ham at få låget skruet af min nye neglelak. Han nåede at male en halv kvadratmeter sofa, mens jeg talte i telefon. Heldigvis var kaffe-med-mælk-farvet neglelak hot dengang, så farven faldt i med sofaen, og pletten var usynlig, da jeg fik skrabet det meste af lakken af. Men sofaen har stadig et areal, som er totalt vandskyende.
@Christina: Ja – Hvide gulve er SÅ flotte, og selvom jeg får ondt i knæ og ryg, bare ved tanken om at male 35 m2 stuegulv, så glæder jeg mig også for vildt, til vi har spejlblanke, oliemalede gulve!
Vores plankegulv var flot i begyndelsen, men er det ikke længere. Det kan ikke ses på billedet, men i virkeligheden er træet fejlbehandlet, og tager imod snavs i en grad, så det er umuligt at få til at se rigtig rent ud. Så det er ok, alt i alt. Vi må bare leve med den store hvide plamage, indtil vi får tid til at tømme stuen, male, og tage væk i et par dage, mens det damper af og hærder.
@Lisbeth: Jo, det er på vandbasis, men plamagen dækker et areal på godt 1 m2 + stænk til alle sider, og jo mere vi gned og vaskede, jo større blev pletten. Det er maling af høj kvalitet, og det betyder, kan vi konstatere, at det ikke lige går af igen. Det gør ikke noget. Som nævnt er gulvet grimt, og nu får vi fingeren ud og gør noget ved sagen.
Du siger bare til, så sender vi Lulle og hammer. Hun kan evt få et koben med også, men jeg garanterer ikke for hendes evne til at skelne skillevægge fra bærende konstruktioner!
Vi har krybekælder under huset og vores trægulve er på pivkolde pga den arktiske tundra under huset, at man nogle gange næsten ikke kan gå på det gulv. Men – man kan bare få det isoleret, siger du? Hm. Hvorfor har vi ikke tænkt på det?
@Suzy Q: Ja. Men med krybekælder bliver det jo så enten noget med at tage gulvet op, lægge isolering, og lægge gulvet igen – ELLER lægge isoleringen nedefra, hvilket er et hæsligt stykke arbejde, som man bliver nødt til at udføre liggende, medmindre det er en meget høj krybekælder. Gør det ikke selv. Spørg en tømrer. Hvis I har mulighed for at handle her og nu, kan I sikkert få en god pris. Kombinationen af sne og finansgrise betyder købers marked, fandt vi ud af.
Genialt! Vi har præcis sådan nogle gulve, og det er altså lidt belastende, nu hvor O fx har bræksyge… vi vil også male dem hvide, så nu ved jeg, hvordan vi kommer i gang. Måske bliver de også lidt lettere at gøre rene, når der er sygdom og så’n. Hæ.
Altså, det der projekt griber vist om sig! Bare en advarsel: min mand ville ‘overraske´mig i september – og rev køkkenet ned i en weekend, hvor jeg og barnet intetanende besøgte mormor. Her fem (!) mdr. efter har vi – endelig – nyt køkken, nye hårde hvidevarer, to vægge mindre, nyt gulv, gulvvarme, nypudsede vægge og nye vinduer på vej…og flot er det skam…men næste gang håber jeg at han ‘bare’ køber blomster…
Det er godt nok nogle store bogstaver du har fået her i Undreland
@Signe: God bedring med O! – Eller – han er forhåbentlig holdt op igen nu?
@Trine: Så langt omkring tror jeg nu alligevel ikke at vi skal. Men efterhånden er der ikke meget der vil overraske mig…
@Suzy Q: store bogstaver? Er det det der “eller”, som jeg kom til at skrive med betonskrift, eller er det generelt? I så fald: hvilken browser bruger du? Her hos mig ser bogstaverne helt normale ud. Håber ikke at jeg svæver rundt som magna print ude i blogosfæren?
[...] save og ting. Så det går faktisk fremad med vores slow kitchen from outa’ hand. Firmaet bag malingen med den famøst dårlige hank har svaret på min fotoillustrerede henvendelse. De vil gerne forære os hvid maling og lak til 50 [...]