Hej-hej fra det muntre køkken

Går og rydder det sidste køkken sammen med Alfa, med P1 kørende i baggrunden (klap i med det mumlen om midaldrende ægtepar. Henne på den yngre kanal spiller de Rasmus Seebach hele tiden, og det kan mit blodsukker ikke holde til i længden). Under omtale af kommende program om vold i parforhold vil jeg løfte en wok ned fra hylden over komfuret. Og taber den lige ned i ansigtet på mig selv. Helt tegneserieagtigt, med BOING! lyd og det hele.

Heldigvis er vores wok en ægte blik-wok, så jeg er stadig ved fuld bevidsthed og glad oven i købet. Men den ramte rent på kindbenet, og hvis jeg er heldig, får jeg lige præcis sådan et mærke, som vil gøre det ekstra sjovt at gå i XL-byg efter maling sammen med Alfa. Eventuelt iført solbriller og håndsky adfærd.

Nå, jeg skifter kanal igen og fortsætter om et øjeblik. Vi er lige kommet dertil, hvor det er aller-aller grimmest. Billedet er fra i går aftes. Bemærk de grønne plastic-træ-paneler der er dukket frem, der hvor vi har fjernet de gamle elementer.  Og på gulvet den nederdrægtige vandhane, der satte hele køkkenlavinen i gang. Den er min helt.

Kommentarer

  1. LisBethLys siger:

    Ti hi… Jeg kan lige se dig for mit indre… Det må have været et af de øjeblikke, hvor der er dødsstraf for at knække sammen af grin… Men som er sjovt nok, når stjerner og måner har fortaget sig… Og nej! Lad du hellere være med at tage med i XL-byg… Dét kan jeg også lige se for mig! Du får mig simpelthen til at grine med dine skønne indlæg spækket med en humor, jeg godt kan lide! Tak for det!
    -LisBethLys.

  2. Henny siger:

    Nu er det ved at være så slemt, at det ikke kan blive meget værre, før det begynder at blive godt igen. Det var ment som en trøst, men jeg ved ikke rigtig, om det skinner igennem? ;-)

  3. Laila siger:

    For filan hvor er I sjove og seje.. Tillykke med det nye køkken, når i altså engang er færdige! :o )

    Pas nu på.. De slår altid mere end en gang.. Arh.. okay ved nu ikke helt med voldelige wokpander! :o )

  4. Trine siger:

    HAH!
    I knew it!

  5. Signe siger:

    Øj, hvor bor I pænt ;) Det er så fedt, når det er gjort! Men pas nu på ikke? Det har det med at tage om sig. Ved det af erfaring – vi rev ned for små tre år siden, og vi er skunte færdige. Bliver det vist heller aldrig. Sådan rigtigt…

  6. Ellen siger:

    Det er slemt. Men det skal da nok blive godt – specielt hvis din mand er lige så god som min… han sover stort set ikke under sådan et projekt, for NU skal det altså bare være færdigt, og det bliver det så på rekordtid.
    Det kan godt være, at han er en langsom starter – han er til gengæld altid enormt hurtigt i mål :-D

Sig noget!