En vandhane kommer sjældent alene

Jeg har vinterferie. Pludeselig indskydelse. Men godt.

Og et kort øjeblik troede jeg faktisk, jeg skulle slappe af og bare få klaret et par hængepartier med noget oprydning. Men så gik vandhanen i køkkenet i stykker. Og så kørte jeg i Ikea efter en billig erstatning. Og kom hjem med en ikke så billig erstatning. Men rigtig pæn og med en slange der kan trækkes ud, hvis man lige har brug for at trække noget vand 30 centimeter længere hen ad køkkenbordet, eller noget. Og med porcelænshåndtag. Fin er den.

Og så lå den der på spisebordet, og Alfa sagde at det var ingen sag, og den kunne han da lige knalde op på ti minutter.

Og så tog jeg af sted i langt over 10 minutter, og da jeg kom tilbage… lå vandhanen stadig på spisebordet. Og Alfa sad lige overfor og ignorerede den.

Og jeg nåede ikke engang at sige noget, før han sagde, at han simpelthen ikke gad montere den vandhane i en bordplade der var så gammel og grim. Og måske kunne vi godt lige finde et stykke plade også, eller måske en pænere vask, den kunne integreres i. Mmmm. Og Ikea ER jo altså kun et klik væk, og man kunne jo altid lige lege med tanken om, hvad det gamle møgkøkken kunne blive til engang.

Og så legede vi rigtig meget med tanken. Og vi legede godt.

Og det er sjovt med Alfa, for enten er der titusind kilometer fra tanke til handling, eller også – smak!

Og nu har jeg lige et køkken der skal pakkes ned, så vi kan komme til at rive de gamle elementer ud. Det bliver den mest omfattende udskiftning af defekt vandhane, jeg nogensinde har været med til.

Og om 7-8 køreture til genbrugsstationens afdeling for småt brændbart, en del spartlen, pudsen og malen, en ny gulvbeklædning og en omgang byggesæt, bliver det SÅ flot.

Jeg har sommerfugle i maven. Ha!

Det passer også rigtig fint med vores sædvanlige reaktionstid. Til marts er det 10 år siden at vi flyttede ind her. Og lovede hinanden, at vi snart ville give det gamle klamphuggerkøkken en ordentlig overhaling. Tju-hej hvor det går.

Kommentarer

  1. Det er en fest. Og lyder også som et rigtig dejligt vinterferie-projekt!
    Nogle gange ville jeg ønske, at min kæreste ejede det handlingsgen, som du beskriver i anden omgang. Det du beskrev først kender jeg ret så godt;)

    Glæder mig til at se det færdige resultat.

    Kh
    Lykke

  2. Anne siger:

    @Det Lille Spørgsmål: Fest, joh… Jo, jeg glæder mig da for vildt! Men jeg kan allerede mærke syren i armene, når jeg tænker på det loft der skal vaskes i flere omgange grundrens og males. Av.
    Alfas handlingsgen er tilsyneladende i orbit sammen med en eller anden planet, der kommer forbi hvert femte år. Så sker der en masse med stort rabalder, og så går vi i dvale igen.

    Jeg skal nok poste før og efter -billeder. Så vil I også forstå, hvorfor den fine vandhane umuligt kunne komme alene.

  3. Jonna siger:

    Ha, hvor blir’ det sjovt, når Lea Amalie finder ud af, at jeres vandhane kan række så langt!!!!

    Men eller lyder det rigtig spændende med jeres køkkenprojekt :-)

  4. Morfar siger:

    Cool Ti år er jo heller ingen tid.

  5. AB siger:

    Hvor sejt! Jeg glæder mig til at se billederne, både før og efter.

  6. christina siger:

    Hold da op – sikke en handling det blev til.. Når det nu endelig skal være… nå men så god ferie Anne.. :-) Kram fra C

  7. sidsel siger:

    Ha ha – jeg kan fint følge den tankegang – skønt når mændene bliver “ramt” og handler!
    Nyd ferien og et par dage med take-away!

  8. Ellen siger:

    Tænk, jeg synes også jeg kan genkende dette billede – det må være en mandeting.
    Rigtig god fornøjelse med køkkenet – det bliver godt, når det bliver færdigt. På flere måder :-)

  9. Hanne siger:

    Det tog os 12 år at få skiftet byens grimmeste badeværelse ud… grim som i orange radiator, brune fliser og blå/brun plettede vægfliser… heldigvis fik vi folk til at gøre det. Respekt, for jer der går i gang selv.

Sig noget!